Bliv klogere på kloakernes værste fjende: rottenEt af de faglige indslag på Kloakmessen er om kloakrotten – hvor godt kender vi egentlig dyret bag de mange skader? Foto: Unsplash.

Bliv klogere på kloakernes værste fjende: rotten

Kloakmessen 29.-30. januar byder på et varieret sceneprogram med faglige indslag – lige fra digitalisering og dokumentation til indsigt i kloakrottens adfærd

Kim Sejr, journalist

Den besøgende på Kloakmessen i Fredericia til januar får rig mulighed til at blive klogere på en række relevante forhold for involverede i kloakverdenen med et fagligt sceneprogram:
Digital ordrestyring mv.

Torsdag og fredag kl. 10.30-11.00

Med Minuba får du ikke kun digital ordrestyring, der skaber overblik, sparer tid og giver fuld kontrol over økonomien. Du får et samlet overblik over hele forretningen – fra planlægning og opgavestyring til økonomi og dokumentation. Det sparer tid, minimerer fejl og sikrer høj kvalitet i det daglige.


Fredag kl. 11.15

STARK.dk – digitalisering & indkøb. Digitaliseringskravet i byggebranchen vokser, og det stiller nye krav til de udførende. Derfor vil Kristian Klesner, Head of eCommerce i STARK Danmark, give en introduktion til STARK.dk og vise, hvordan platformen gør det let at træffe de rigtige valg allerede i indkøbsfasen, dokumentation mv.

Torsdag kl. 11.15

STARK KlimaLog & ESG.Dokumentationskravet i byggebranchen bliver i stigende grad større, og det stiller krav til de udførende parter.
Derfor vil Kristian Fribo, Sustainability Manager i STARK Danmark, give en introduktion til KlimaLog og fortælle om, hvordan STARK gør det nemt at lave ESG-rapportering. 

Torsdag kl. 15.00-15.30 og fredag kl. 13.30-14.00

Effektiv varsling, mindre bøvl – og flere vundne opgaver er overskriften på dette indslag.
ServiceAlert gør det let at varsle borgere hurtigt og sikkert ved kloakarbejde. 

Med færdige skabeloner og dokumentation for hver udsendelse sparer du tid og slipper for papirarbejde. SMS’er og e-Boks-beskeder sendes på få sekunder – borgerne bliver informeret, og du viser, at du har styr på kommunikationen. 

Kom og se en livedemo af, hvor nemt det er at bruge ServiceAlert – og hvordan det kan give dig en fordel, når du byder på nye opgaver.
Kender du rotten?

Torsdag kl. 13.30-14.10 og fredag kl. 12.45-13.25

Lær rotten at kende. Alle i kloakbranchen kender rotten som en udfordring, men hvor godt kender vi egentlig dyret bag skaderne? 
I dette foredrag ved biolog Henrik Svaneberg Christiansen får du et anderledes indblik i kloakrottens liv, adfærd og imponerende evner. 

Fra ultralydskommunikation og ekstrem smagssans til dens evne til at finde vej gennem vandlåse og op til femte sal. Henrik afliver myter, fortæller skrøner og præsenterer veldokumenterede fakta om Danmarks mest tilpasningsdygtige (og dyreste) gnaver.

Der bliver også mulighed for spørgsmål og faglig debat – og du går næppe fra foredraget uden at se kloakrotten i et nyt og mere nuanceret lys. 



14/1 2026