Intelligent 'LeakBot' advarer, inden vandskaden opstår LeakBot er en Wi-Fi-forbundet vandalarm designet til at opdage skjulte vandlækager i private hjem. Enheden overvåger vandforbruget 24/7 og advarer brugeren, hvis der er mistanke om utætheder.

Intelligent 'LeakBot' advarer, inden vandskaden opstår

Forsikringskoncernen Alm. Brand Group tilbyder 160.000 boligejere en intelligent vandalarm, LeakBot, der kan opdage utætheder i skjulte rør og vandledninger, før de udvikler sig til dyre og omfattende vandskader

Det kan have store konsekvenser for boligejere, hvis der sker en skade på et vandrør i boligen.

Tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at der i 2024 blev registreret knap 175.000 skader som følge af lækager på skjulte rør og vandinstallationer. Samlet løber skadesomkostningerne op i knap to mia. kr.

Det er særligt boligejere, der bor i boliger fra 1960'erne og 1970'erne, der kan have udfordringer med vandskader, da vandrørene er gamle og ofte skjulte i boligen.

- Vores rolle som forsikringsselskab handler ikke kun om at hjælpe kunderne, når skaden er sket, men i lige så høj grad om at rådgive dem i at forebygge skader. 

- Vandskader kan have alvorlige konsekvenser med omfattende reparationsudgifter, risiko for skimmelsvamp og råd samt i nogle tilfælde behov for langvarig genhusning. Forebyggelse er derfor en helt central del af vores indsats ud mod kunderne, siger Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør for Privat i Alm. Brand Group, der omfatter Codan, Alm. Brand og Privatsikring.

I 2025 gennemførte Alm. Brand Group et pilotprojekt, hvor cirka 1000 kunder testede en LeakBot i deres hjem. Erfaringerne var entydigt positive, og derfor skalerer koncernen nu tilbuddet til op mod 160.000 boligejere med en husforsikring og dækning af skader fra skjulte vandrør.

- Vores erfaringer med LeakBot viser et stort potentiale, der ikke blot skaber værdi for vores kunder, men også bidrager til at forebygge skader og reducere omkostninger. Vi har en klar ambition om at styrke kundeoplevelsen ved at tilbyde smarte løsninger, som LeakBot, der gør det nemt at forebygge, siger Kim Bai Wadstrøm.

Forsikringskoncernens tal viser, at kunder, der har haft en skade som følge af lækage på rør og vandledninger, har ti gange større risiko for at få en ny skade. Samtidig oplever 20 % mindst en genskade inden for fem år.

Alm. Brand Group forventer at op mod 23.500 kunder får installeret en LeakBot i 2026.

De 23.500 LeakBots er gjort mulig med økonomisk støtte af Alm. Brand Foreningen 1792, der er hovedejer af Alm. Brand Group og har 800.000 medlemmer, som alle er kunder i forsikringskoncernen samt af Østifterne, der støtter projekter med særligt fokus på trivsel og aktiviteter indenfor skadeforebyggelse.

LeakBot er en intelligent, Wi-Fi-forbundet vandalarm designet til at opdage skjulte vandlækager i private hjem, før de udvikler sig til alvorlige skader. Enheden overvåger vandforbruget 24/7 og advarer brugeren via en app, hvis der er mistanke om utætheder som løbende toiletter eller sprængte rør. 

9/4 2026
  • Gigantisk tunnelprojekt i København sendt i EU-udbud

    Gigantisk tunnelprojekt i København sendt i EU-udbud

    kloak-afvanding ›Forsyningsselskaberne Hofor, Novafos og Frederiksberg Forsyning har sendt hovedentreprisen for tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel i EU-udbud. Det er et af Danmarks største og mest komplekse anlægsudbud inden for klimasikring
  • De viser vejen for fremtidens håndværkere

    De viser vejen for fremtidens håndværkere

    byggeri ›Danmarks dygtigste unge håndværkere er fundet ved DM i Skills 2026
  • Randi skal sikre københavnsk infrastruktur mod oversvømmelser

    Randi skal sikre københavnsk infrastruktur mod oversvømmelser

    kloak-afvanding ›Hovedstaden bliver ramt af stadig mere regn og hyppigere skybrud. Derfor tager Hofors arbejde med Valby Skybrudstunnel fart, og ved en dåbsceremoni på byggepladsen fik den enorme tunnelboremaskine sit officielle navn: Randi
  • Passion for rent drikkevand og klima

    Passion for rent drikkevand og klima

    kloak-afvanding ›Wavin har ansat Thomas Morrison som ny nordisk direktør. Med mere end 17 års erfaring fra vand- og infrastruktursektoren skal han sætte yderligere fokus på løsninger, der bidrager til klimatilpasning og ansvarligt byggeri
  • Kloakprojekt viser vejen for CO2-reduktion i anlægsbranchen

    Kloakprojekt viser vejen for CO2-reduktion i anlægsbranchen

    kloak-afvanding ›Et kloakprojekt i Tårnby er blevet laboratorium for grøn omstilling i anlægsbranchen - med krav om emissionsfrie maskiner og CO2-reducerende materialer
  • Borgerforslag er en bombe mod håndværksbranchens klamphuggere

    Borgerforslag er en bombe mod håndværksbranchens klamphuggere

    politik ›Skal Folketinget tage stilling til udvidet håndværkerfradrag. Det er blandt andre op til læserne på bygtek.dk.om, de vil støtte et borgerforslag, der vil åbne for, at flere håndværksfag kan få glæde af håndværkerfradraget. Se link nederst på siden
  • Vandsektoren opererer i et vidensmæssigt vakuum

    Vandsektoren opererer i et vidensmæssigt vakuum

    kloak-afvanding ›En ny kortlægning udarbejdet af WSP for Miljøstyrelsen karakteriserer regnvand fra forskellige oplandstyper og vurderer effekten af forskellige rensemetoder
  • Grundfos bruger regnvandet proaktivt i nyt domicil

    Grundfos bruger regnvandet proaktivt i nyt domicil

    kloak-afvanding ›Under jorden i Bjerringbro installeres to kæmpe spiralrør fra Brødrene Dahl. De specialdesignede rør skal opsamle og opmagasinere regnvand til Grundfos' nye hovedsæde, hvor genanvendelse af regnvand er tænkt ind fra første streg