Kloakprojekt viser vejen for CO2-reduktion i anlægsbranchen På byggepladsen anvendes så vidt muligt eldrevne entreprenørmaskiner, som kører på grøn strøm. Foto: Mundberg.

Kloakprojekt viser vejen for CO2-reduktion i anlægsbranchen

Et kloakprojekt i Tårnby er blevet laboratorium for grøn omstilling i anlægsbranchen - med krav om emissionsfrie maskiner og CO2-reducerende materialer

Da Tårnby Forsyning skulle kloakere et villaområde i Tårnby, valgte forsyningsselskabet bevidst at bruge projektet som pilot for klima- og ressourcebesparelser.

 Udbuddet blev udarbejdet med støtte fra Rambøll, der også står for den løbende dataopsamling, som skal dokumentere projektets samlede CO2-besparelser, når arbejdet afsluttes.

– For os er det et pilotprojekt, hvor vi gerne ville teste, om vores klimaambitioner også var noget, entreprenørerne havde appetit på. Det oplever vi helt klart, at der er hos landskabsentreprenøren Mundberg, som løbende har været skarpe på at pege på konkrete CO2-besparende tiltag i projektet, siger Klaus Odderskjær Andersen, ingeniør i Tårnby Forsyning.

Ifølge Mundberg er krav om emissionsfrie maskiner og CO2-reducerende materialer stadig usædvanlige i forsyningsudbud.

– Det var tydeligt allerede i udbuddet, at Tårnby Forsyning ville noget andet end det, man plejer. Den ambition tændte os. CO2-reduktion er en del af vores DNA, og vi ser det som vores vigtigste mission at vende hvert eneste projekt for at finde besparelser. Når bygherre har samme tilgang, bliver samarbejdet ekstremt frugtbart, siger Kim Mundberg, administrerende direktør i Mundberg.

Allerede midtvejs i projektet har parterne opnået erfaringer med elmaskiner, materialevalg og ressourceoptimering, som kan overføres direkte til kommende anlægsopgaver.

Området i Tårnby er et af de få steder, der endnu ikke er fuldt kloakeret.

Den lave beliggenhed tæt på havniveau har samtidig gjort håndteringen af regnvand udfordrende, og projektet omfatter derfor både regn- og spildevandskloakering.

I alt graves omkring 2000 meter kloakledning ned, og valget af rør har haft stor betydning for projektets klimaaftryk. Der er valgt plastbaserede gravitationsledninger, hvor CO2-udledningen i produktionen er reduceret med op til 70 % sammenlignet med traditionelle løsninger.

Ressourceforbruget er også reduceret markant ved at genanvende eksisterende materialer.

I projektet er det besluttet, at der ikke må tilføres nye råstoffer til bundopbygning af veje – al grus stammer i stedet fra genbrugsmaterialer.

– I stedet for at køre asfalt til deponi har vi fræset et 15 centimeter tykt lag asfalt ned til en kornstørrelse på 1-16 millimeter og genbrugt materialet i bærelaget under den nye asfalt, vi reetablerer med, forklarer Kim Mundberg.

Løsningen reducerer både materialeforbrug og behovet for lastbiltransport til og fra byggepladsen.

På byggepladsen anvendes så vidt muligt eldrevne entreprenørmaskiner, som kører på grøn strøm. Selvom ikke alle opgaver kan løses elektrisk, har maskinerne klare fordele.

De støjer mindre, udleder ingen lokale emissioner og forbedrer arbejdsmiljøet for både medarbejdere og naboer.

Projektet forventes afsluttet inden sommeren 2026. Herefter udarbejder Rambøll et samlet CO2-regnskab, som skal dokumentere effekten af de valgte løsninger – og danne grundlag for, hvilke tiltag Tårnby Forsyning vil tage med videre i fremtidige projekter.

-kis 

16/4 2026
  • Stormfloder og skybrud kan koste erhvervslivet 50 milliarder kroner

    Stormfloder og skybrud kan koste erhvervslivet 50 milliarder kroner

    kloak-afvanding ›Mens tidligere analyser fokuserede på skader på bygninger og infrastruktur, dokumenterer nye beregninger, at også produktionen i virksomheder vil lide, når fabrikker, havneområder og servicevirksomheder må lukke midlertidigt efter oversvømmelser
  • Gigantisk tunnelprojekt i København sendt i EU-udbud

    Gigantisk tunnelprojekt i København sendt i EU-udbud

    kloak-afvanding ›Forsyningsselskaberne Hofor, Novafos og Frederiksberg Forsyning har sendt hovedentreprisen for tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel i EU-udbud. Det er et af Danmarks største og mest komplekse anlægsudbud inden for klimasikring
  • De viser vejen for fremtidens håndværkere

    De viser vejen for fremtidens håndværkere

    byggeri ›Danmarks dygtigste unge håndværkere er fundet ved DM i Skills 2026
  • Randi skal sikre københavnsk infrastruktur mod oversvømmelser

    Randi skal sikre københavnsk infrastruktur mod oversvømmelser

    kloak-afvanding ›Hovedstaden bliver ramt af stadig mere regn og hyppigere skybrud. Derfor tager Hofors arbejde med Valby Skybrudstunnel fart, og ved en dåbsceremoni på byggepladsen fik den enorme tunnelboremaskine sit officielle navn: Randi
  • Passion for rent drikkevand og klima

    Passion for rent drikkevand og klima

    kloak-afvanding ›Wavin har ansat Thomas Morrison som ny nordisk direktør. Med mere end 17 års erfaring fra vand- og infrastruktursektoren skal han sætte yderligere fokus på løsninger, der bidrager til klimatilpasning og ansvarligt byggeri
  • Intelligent 'LeakBot' advarer, inden vandskaden opstår

    Intelligent 'LeakBot' advarer, inden vandskaden opstår

    kloak-afvanding ›Forsikringskoncernen Alm. Brand Group tilbyder 160.000 boligejere en intelligent vandalarm, LeakBot, der kan opdage utætheder i skjulte rør og vandledninger, før de udvikler sig til dyre og omfattende vandskader
  • Borgerforslag er en bombe mod håndværksbranchens klamphuggere

    Borgerforslag er en bombe mod håndværksbranchens klamphuggere

    politik ›Skal Folketinget tage stilling til udvidet håndværkerfradrag. Det er blandt andre op til læserne på bygtek.dk.om, de vil støtte et borgerforslag, der vil åbne for, at flere håndværksfag kan få glæde af håndværkerfradraget. Se link nederst på siden
  • Vandsektoren opererer i et vidensmæssigt vakuum

    Vandsektoren opererer i et vidensmæssigt vakuum

    kloak-afvanding ›En ny kortlægning udarbejdet af WSP for Miljøstyrelsen karakteriserer regnvand fra forskellige oplandstyper og vurderer effekten af forskellige rensemetoder