Moderne pumper til klimasikring
KLOAKMESSEN: Grundfos præsenterer deres Hybrid ByPass-løsning, som kombinerer gravitation, højvandslukke og pumpning i ét samlet system
Hvordan kan moderne pumpeløsninger være med til at beskytte bygninger mod oversvømmelser og tilbageløb, også under ekstreme vejrforhold?
Det er blandt andet et af de spørgsmål, som Grundfos har fokus på til årets Kloakmesse 2026, som finder i Fredericia den 29. og 30. januar 2026.
Et centralt element på standen hos Grundfos bliver derfor deres Hybrid ByPass-løsning, som kombinerer gravitation, højvandslukke og pumpning i ét samlet system.
– Klimaforandringerne betyder, at vi i langt højere grad skal tænke klimasikring ind i både nye og eksisterende bygninger. Spildevand og tilbageløb er ikke længere et nicheproblem, men noget der kan få store konsekvenser, hvis ikke systemerne er tænkt rigtigt fra starten, siger Per Schou Hansen, salgschef for Grundfos Commercial Building Services Danmark.
Fra regnvand til helhedsorienteret klimasikring
Regnvand har længe været i fokus i arbejdet med klimasikring, og er det stadigt, men i takt med mere ekstremt vejr fylder spildevand og tilbageløb i dag også en hel del.
– Vi kommer med et bredt perspektiv og en stor produktportefølje, der gør det muligt at sammensætte løsninger til både mindre bygninger og store, komplekse ejendomme. Hybrid ByPass er et godt eksempel på, hvordan man kan sikre sig mod tilbageløb og oversvømmelser, samtidig med at man udnytter de eksisterende systemer bedst muligt, siger Per Schou Hansen.
Hybrid ByPass er designet til at fungere som en sikkerhedsventil under ekstreme situationer, hvor gravitation ikke længere er tilstrækkelig. Under normale forhold løber spildevandet frit, men når trykket stiger, træder løsningen i kraft og beskytter bygningen.
Tæt på branchen også fremtidens faglærte
Grundfos stiller med et hold på fem specialister på Kloakmessen, hvor besøgende kan få teknisk sparring og indsigt i både løsninger og praksis. Samtidig er messen en vigtig platform for dialog med kloakmestre, rådgivere og kommuner.
Derudover fortsætter Grundfos sit mangeårige engagement som sponsor af DM i kloak, som også er en del af messen.
-kis