Vandsektoren opererer i et vidensmæssigt vakuum
En ny kortlægning udarbejdet af WSP for Miljøstyrelsen karakteriserer regnvand fra forskellige oplandstyper og vurderer effekten af forskellige rensemetoder
To nye vidensopsamlinger udarbejdet af WSP for Miljøstyrelsen dokumenterer, at regnvand fra alle typer opland indeholder blandt andet metaller, PAH’er og andre miljøfarlige stoffer i koncentrationsniveuer, der er problematiske i forbindelse med udledning af separatkloakeret regnvand.
Det gælder både tæt by, åben by, industriområder og vejarealer.
Analyserne viser blandt andet, at:
- Data fra bl.a. StormTac, DHI’s RegnKvalitet og Novana-programmet konsekvent viser overskridelser af miljøkvalitetskriterier.
- Metaller som kobber og zink går igen som store udfordringer.
Bl.a. PAH og PFAS findes i problematiske koncentrationer– og for sidstnævnte findes der kun begrænset data for koncentrationer og dokumentation for effektive renseløsninger.
Selvom eksisterende renseteknologier kan reducere dele af forureningen, konkluderer rapporterne, at ingen kendte renseløsninger kan sikre rensning til koncentrationer under miljøkvalitetskravene og -kriterierne for flere stoffer i de undersøgte oplandstyper.
Særligt opløste stoffer kræver avancerede teknikker som fældning, mens PFAS fortsat er særdeles vanskelige at fjerne.
Der er generelt stor usikkerhed og variation på data for separatkloakeret regnvand. Data for regnvandskvalitet er i kortlægningen baseret på kilder, der sammenfatter en lang række data, og mange af disse er mere end 20 år gamle.
Det betyder, at data kan være misvisende om kvaliteten af det vand, der afledes i dag.
Det kunne f.eks. gælde kobber, hvor data for vejvand fra begyndelsen af dette århundrede viser høje koncentrationer som følge af et skift til kobber i bremseklodser, hvor kobber siden i høj grad er blevet udfaset.
Det samme kan gælde for PAH i vejvand, hvor partikelfiltre og katalysatorer og ikke mindst elbiler har nedbragt udstødningernes bidrag væsentligt, mens mikroplast fra slid på bildæk er steget.
For renseløsningerne gælder også, at data er baseret på eksisterende litteraturopsamlinger og vurderinger, der baserer sig på undersøgelser af varierende kvalitet og alder.
Data for rensegrader i de beskrevne renseløsninger er behæftet med meget stor usikkerhed. Det skyldes en generel mangel på kvalificerede data, og at der for en lang række stoffer slet ikke findes rensedata.
Der er i forbindelse med miljøvurderinger og udledningstilladelser behov for et datagrundlag at tage udgangspunkt i, og her kan kortlægningen benyttes.
Miljø- og Ligestillingsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at man arbejder på at udvikle nye initiativer og et opdateret administrationsgrundlag for udledning af almindeligt belastet regnvand.
Det skal sikre, at fremtidens klimatilpasning tager højde for den nyeste viden – og at både myndigheder og forsyninger kan planlægge efter stabile, fagligt funderede krav.
De nye notater tegner ifølge WSP et billede af en vandsektor, der opererer i et vidensmæssigt vakuum. Regnvand er ikke længere ’rent’ i klassisk forstand – og yderligere viden risikerer Danmark både unødige udgifter og unødvendige miljøpåvirkninger.
-dc
