LCA
LCA
scroll
Grønne ambitioner spænder ben for grøn omstilling i energisektoren Fravær af investeringer og en integreret national energistrategi for energisektoren betyder, at der importeres sort strøm for at undgå ekstreme elpriser og i værste fald blackouts.

Grønne ambitioner spænder ben for grøn omstilling i energisektoren

Udfasningen af russisk gas og danske kulkraftværker, hurtig udvidelse af fjernvarme og udbygning af vedvarende energikilder sætter energiinfrastrukturen under pres, mener Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Elektrificeringen af det danske samfund er allerede i fuld gang. Ambitionerne er høje, og det samlede danske elforbrug forventes ifølge Energistyrelsen at blive seksdoblet frem mod år 2050 i forhold til 2023.

Der er bare et problem: Den grønne elproduktion kan ikke følge med det samlede forbrug og kommer heller ikke til det fremover, som tingene ser ud nu.

Derfor må danske borgere i fremtiden enten forvente et stigende antal timer med ekstremt høje elpriser og i værste fald blackouts. Eller de må acceptere, at den grønne strøm blandes op med ikke-bæredygtig el.

Denne dystre forudsigelse er en af hovedkonklusionerne i 2024-udgaven af rapporten ’State of The Nation’, der hvert fjerde år udgives af Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI).

Årsagen til den markante diskrepans imellem udbud og efterspørgsel af grøn strøm skyldes ifølge FRI, at der mangler en overordnet strategisk ramme for udbygningen af den grønne elproduktion – og massive investeringer på tværs af energisektoren til løsninger af energilagring – deriblandt PtX-anlæg og VE (vedvarende energi).

I runde tal skal der investeres et trecifret milliardbeløb i den danske energisektor inden 2026 for at sikre, at Danmark kan producere den el og varme, som det forudsiges, at samfundet vil forbruge over de næste årtier – og at begge dele kan leveres, hvor det skal bruges.

- Fakta er, at vores energiinfrastruktur ikke længere er tilstrækkelig til at dække vores energibehov.

- Det kan lyde paradoksalt, når Danmark har et af Europas mest stabile elnet, men det er simpelthen ikke udtænkt eller konstrueret til at håndtere, at vi alle skal kunne lade en elbil, og at en stor del af vores opvarmning sker via varmepumper.

- Heller ikke vores generelt stigende forbrug af produkter, der kræver strøm. Om vi plastrer hele Nordsøen, Østersøen og Amager til med vedvarende energikilder som sol og vind, så vil vi fortsat ikke nå i mål med grøn strøm uden lagring, siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver og fortsætter:

- Danmark kører desuden kun rundt, fordi vi underbygger vores egen elproduktion med sort strøm købt i udlandet, hvilket ikke er langtidsholdbart. Hverken økonomisk, bæredygtigt eller sikkerhedsmæssigt.

- Der er behov for enorme investeringer og en nytænkning af, hvordan vi skaber en energisektor, der passer til det grønne samfund, vi ønsker. Vi mangler en overordnet, integreret og national energistrategi.

Bagsiden af ambitionsmedaljen er brunkul i danske stikkontakter
Der er tale om et paradoks, eftersom det er Danmarks grønne ambitioner, der står til at spænde ben for effekten i samfundet på selv samme område.

Politiske beslutninger om udfasningen af russisk gas og danske kulkraftværker, hurtig udvidelse af fjernvarme og udbygning af vedvarende energikilder, som havvindmøller og solcelleparker, er alle medvirkende årsager til, at den danske energiinfrastruktur er under pres.

I takt med at de politiske ambitioner er blevet større, er investeringerne til det system, der skal levere og flytte energien, ikke fulgt med.

Det viser rapporten. Der findes endnu ikke tilstrækkelige løsninger til effektivt at gemme energien, som sol og vind kan producere, og når vejrforholdene ikke er gunstige, har Danmark i lange perioder derfor ikke strøm nok til at dække det samlede behov fra virksomheder og private i peak-perioder.

Det betyder, at der gradvist importeres mere energi fra udlandet – især fra kul og gas. Energiformer, som Danmark arbejder aktivt på at udfase indenlands.

Resultatet er, at den strøm, der kommer ud af stikkontakten, er blevet sortere og sortere de senere år. Det er helt modsat ambitionerne.

Den teknologiske modning inden for f.eks. PtX og CO2-lagring, der på sigt kan løse en del af energiudfordringerne, er alt for langsom til de behov, der allerede er i dag. Der bliver brug for meget store PtX-anlæg som et led i Danmarks energisystem fremover – f.eks. til fremstilling af E-fuel.

Når disse anlæg er i drift, vil de bidrage med betydelige mængder overskudsvarme, og hvis de placeres korrekt i forhold til den krævede energiinfrastruktur, kan de udnyttes til f.eks. fjernvarme.

Der findes dog ikke en national strategi for placering af PtX-anlæg i dag. Det til trods for at flere kommuner er i fuld gang med lokale PtX-anlægsprojekter.

I værste fald risikerer Danmark at miste en betydelig mængde overskudsvarme fra PtX-anlæg, der ellers ville styrke fjernevarmesystemet, være med til at løse den samlede udfordring med forsyningen og samtidig komme forbrugerne til gode gennem lavere priser.

Mangel på hænder truer den grønne omstilling
Hvis det lykkes at skabe det rigtige investeringsomfang, bliver næste udfordring dog den desperate mangel på arbejdskraft og materialer til at føre energiinvesteringerne ud i livet. Der er mangel på smede og ingeniører på samtlige niveauer.

Ligesom Regeringen kigger mod udlandet for at dække behovet for plejepersonale til sundhedssektoren, så vil en lignende løsning kunne blive nødvendig på energiområdet for at sikre, at Danmark har energi nok til at køre rundt i fremtiden.

Og så skal der uddannes flere ingeniører i Danmark, og de må meget gerne komme fra andre lande:

- Det er ikke nyt, at vi mangler hænder i Danmark. Det gør mange brancher. Men den grønne omstilling i Danmark står og falder med, at vi får løst ingeniørmanglen hurtigt.

- Vi kan have nok så mange planer, ideer og penge, men hvis ikke vi har folk til at lave beregningerne og bygge løsningerne, så bliver samfundet ved drømmen om en grøn fremtid. Derfor skal vi have åbnet vores arbejdsmarked for dygtige og kvalificerede ingeniører fra hele verden.

- Og det samme gælder for ingeniørstuderende på vores uddannelser, hvor vi ud over at tiltrække dygtige, danske studerende har behov for at kunne tiltrække langt flere udenlandske ingeniørstuderende til de danske ingeniøruddannelser. Desværre modarbejdes det af b.la. uddannelsesreformen, siger Henrik Garver.

-dc

4/6 2024