Stigende elpriser gør energieffektivisering aktuel Med en opvarmet kælder kan efterisolering af betonvægge spare husejeren cirka 150 kWh per m2. Foto: Xella

Stigende elpriser gør energieffektivisering aktuel

Den 29. oktober trådte en ny EU-forordning i kraft, som har til formål at øge strømoverførslen inden for og mellem de nordiske lande. Den vil medføre højere elpriser, og det gør energieffektivisering aktuel

Af Lars Bennetzen

Varme, der slipper ud af de danske hjem, er både skadeligt for miljøet og din økonomi. De tårnhøje elpriser skaber udfordringer for pengepungen, især for den, der ejer store bygninger, som kræver meget energi.

Med den nye EU-forordning, kaldet 'Flowbaseret markedsforbindelse’, risikerer elpriserne til vinter at blive endnu højere.

Især gamle og store huse har tendens til at afgive meget varme på grund af dårlig isolering og utætheder. Derfor anbefaler Xella, at man så snart som muligt tager forebyggende skridt, der kan reducere det samlede energiforbrug.

– Ældre bygninger har brug for et energiløft. Dårligt isolerede huse kan forårsage fugt, råd og varmetab – og med de elpriser, vi står over for, er det ekstremt vigtigt at modvirke dette. Det er på høje tid, at vi optimerer energien i danske hjem, siger Normann G. Karlsen, der er salgschef i Xella Danmark.

Masser af potentiale for besparelser
Ved at efterisolere ældre bygninger f.eks. med isoleringssystemet Multipor kan man sikre gode varmeisolerende egenskaber uden at ændre husets facade, fortæller Xella i en pressemeddelelse.

– Med Multipor kan man efterisolere kælderens ydervægge indefra. Mange danske hjem har kældervægge af beton, som har en relativ dårlig U-værdi på cirka 2,5 W/m2K. U-værdien angiver, hvor meget varme, der trænger gennem 1 m2 af konstruktionen.

- Jo lavere U-værdi, jo bedre er bygningen isoleret. Med efterisolering på 100 mm Multipor vil U-værdien på kældervæggen blive sænket til 0,35 W/m2K, hvilket er en væsentlig forbedring.

- Med en opvarmet kælder kan efterisolering af betonvægge spare husejeren cirka 150 kWh per m2 – på et år, siger Normann G. Karlsen og tilføjer:

– Ud over pladernes energiegenskaber er materialet også diffusionsåbent, hvilket betyder, at det regulerer fugt og gør huset modstandsdygtigt over for svamp og råd.

- Dette er velegnet til vores fugtige og kolde klima, hvor vi oplever store temperaturforskelle mellem bygningens inderside og yderside. Ved at efterisolere med Multipor bevarer man en solid vægkonstruktion, samtidig med at man drager fordel af dens varmelagrende egenskaber.

27/11 2024