Per Vangekjær har været malermester i mere end 24 år.

Debat: Hæv karakterkravet i gymnasiet

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Danmark kommer til at mangle faglærte hænder i de kommende år. Det er ikke nok med skåltaler, mener Per Vangekjær, formand for Danske Malermestre. Der må konkret handling til

Forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, gjorde sig forleden til talsmand for at få stoppet det såkaldte 'uddannelsessnobberi', hvor alt for mange unge vælger gymnasiet efter folkeskolen, og kommer ud efter tre år med en eksamen, der ikke kan bruges til noget. Faktisk er der over 200.000 danskere mellem 25 og 69 år, som alene har en studentereksamen som den højst gennemførte uddannelse.

Samtidig står vi i en situation, hvor vi om ganske få år kommer til at mangle over 100.000 faglærte, der bl.a. skal være med til at gennemføre den grønne omstilling.

Derfor er det oplagt, at der er et mismatch mellem antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, og antallet der vælger gymnasievejen. Det kan man som udgangspunkt gøre to ting ved. Den ene er at lægge loft over antallet af unge, der kan komme i gymnasiet, og den anden er at gøre erhvervsuddannelserne mere tillokkende. Omend jeg er tilhænger af at bruge gulerod fremfor pisk, kommer man nok ikke uden om, at begge metoder må i brug, hvis vi skal have ændret tingenes tilstand.

Med andre ord skal der adgangsbegrænsninger til.

Forbundsformand Claus Jensen kommer ikke nærmere ind på, hvordan han i praksis ser et loft over optaget på gymnasierne gennemført. Det er også svært, men der er nok ikke mange andre retfærdige måder, end at hæve karakterkravet for optaget på gymnasiet. Og dermed risikerer vi at puste yderligere til diskussionen om, at det er 'de kloge', der fortsætter på gymnasiet og 'de mindre kloge', der er henvist til erhvervsskolerne.

Derfor er det også vanvittigt vigtigt, at vi får gjort erhvervsuddannelserne mere tillokkende, og at politikerne én gang for alle beslutter sig for at opprioritere erhvervsskolerne. Ikke kun i skåltalerne men også i praksis. Det skal med andre ord være en mindst lige så 'lækker' oplevelse at møde op og være elev på en erhvervsskole som på et gymnasium. Det kræver, at lærerkræfter, udstyr og undervisningsmateriale og ikke mindst de fysiske rammer er i top, og det er langt fra tilfældet i dag.

Og så er der den om snobberiet. Det er en udbredt og utroligt sejlivet holdning hos – må jeg desværre sige – mange mødre, at det er finere, mere sikkert og fører til en højere indkomst og livskvalitet at gå den akademiske vej frem for at tage en erhvervsuddannelse. Det med indkomsten er rigtigt nok – i gennemsnit - og hvis man vel at mærke gennemfører en uddannelse efter gymnasiet.

Men tillad mig at minde om, at mange af landets rigeste har en erhvervsuddannelse i bagagen, og at mange selvstændige håndværkere og virksomhedsejere slår almindelige akademiske lønmodtagere med flere banelængder på indkomsten. Og så er jeg sikker på, at mange af dem har haft en sjovere og mere givende tilværelse som håndværkere, end hvis de var blevet 'tvunget' ind bag et skrivebord.

Det er de fortællinger, vi skal have frem, hvis vi skal snobberiet til livs. Og der må vi nok indse, at der ikke er andre end os selv til at løfte den opgave. Man må i hvert fald konstatere, at uddannelsesvejledningen i folkeskolen konsekvent har svigtet erhvervsuddannelserne på trods af mange politiske løfter om det modsatte.

Per Vangekjær, formand for Danske Malermestre
Aage Møller & Søn A/S
Kongevejen 351
2840 Holte
+45 20 94 07 90