
Nedrivning – hvor meget kan egentlig genbruges?
CO2-udledninger fra byggeprocesser- og materialer udgør 10 % af Danmarks samlede udledninger. En stor del af materialerne fra nedrevne byggerier genanvendes, men når det kommer til egentligt genbrug, så går det stadig langsomt
Af Jan Pasternak
Cirkulær økonomi har gennem en del år efterhånden været et stort buzzword i byggebranchen ikke mindst på grund af det stadig øgede fokus på CO2-aftryk og miljø og stigende krav til bæredygtigheden i blandt andet bygningsreglementet og fra EU.
Men har al snakken bund i virkeligheden, og hvor peger pilen hen her i 2024?
En af de virksomheder, som satser på genbrug og genanvendelse, er nedrivningsfirmaet Tscherning, der har hovedkontor i Hedehusene på Sjælland. Faktisk er hovedkontoret netop genåbnet efter en gennemgribende renovering, hvor 90 % af materialerne er genbrug.
For eksempel stammer murstenene fra den nedrevne Gladsaxe Skole, flere af betonelementerne kommer blandt andet fra Vestforbrændingen og en sag fra Amager, mens skrivebordene er lavet af gamle gymnastiksalsgulve fra Vestbjergskolen i Aalborg.
- Udviklingen går i den rigtige retning. Selvom andelen, der går til direkte genbrug, stadig er alt for lav, så går det i den rigtige retning. Vi er godt hjulpet af nogle gode affaldsbehandlere, der er ret progressive i at genanvende mange af de materialer, vi leverer til dem.
- I dag er det cirka 80-90 %, der går til genanvendelse hos en af disse partnere. Det er langt mere end tidligere, hvor en større andel gik til deponi eller nyttiggørelse. Det er primært beton, asfalt og andre materialer, vi endnu ikke har fundet en måde at genbruge en til en, fortæller Jakob Orbesen, der er chef for grøn forretningsudvikling hos Tscherning.
Stadig kun lidt genbrug
Man skelner mellem de tre begreber: Genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af nedrevne byggematerialer. Jo højere oppe på værdikæden, et materiale kan få nyt liv, desto bedre for både klima, miljø og økonomien i det enkelte projekt.
Således er for eksempel gamle betonelementer, som kan bygges ind i nye bygninger, at foretrække fremfor beton, der nedknuses og genanvendes som tilslag i ny beton, som dog igen er en bedre løsning, end hvis den knuste beton nyttiggøres som vejfyld.
- Det er stadig kun en meget lille del, som går til egentligt genbrug, men det varierer meget på tværs af fraktionerne. Vi har godt fat med træ og mursten, hvor især spærtræ går videre til Næste, som laver genbrugsskure, mens Gamle Mursten aftager alle de sten, vi kan skaffe til genbrug.
- Men mange af de lette forarbejdede produkter som loftplader, gulve og lignende har vi god afsætning af. Alligevel ser det måske ikke så imponerende ud endnu, fordi beton og asfalt fylder så meget mængdemæssigt, men vi har stigende traction. Vi har nogle ret lovende projekter for anvendelse af betonelementer, mens in situ-betonen er sværere at knække.
- Her ligger løsningen nok, på den korte bane til henholdsvis nedknusning til ny beton og til stabilgrus, siger Jakob Orbesen.
Fyrtårnsprojekter vs. rugbrød
De senere år har der været en række fyrtårnsprojekter, som har demonstreret mulighederne for genbrug af byggematerialer fra nedrevne byggerier.
Blandt andet Gladsaxe Skole og Nauticon i Københavns Sydhavn, hvor bygherrerne har været indstillet på, at nedrivningen foregik nænsomt og omhyggeligt planlagt, så man kunne genbruge mest muligt af de gamle.
Den slags projekter fungerer som demonstrationsprojekter, hvor alle de involverede fra rådgiver og bygherre og til de udførende entreprenører får erfaring i at håndtere en ny arbejdsmetode. Projekterne synliggør også mulighederne for resten af branchen.
- Fyrtårnsprojekter er dog lidt af et tveægget sværd. Vi har bestemt gavn af den slags projekter, men det er også vigtigt, at alle parter forstår, at det også kan lade sig gøre i det daglige arbejde og ikke er forbeholdt ekstraordinære pilotprojekter.
- Min holdning er, at det mest interessante er rugbrødsprojekterne, hvor vi laver aftaler med firmaer som Genbyg og Greendozer om at aftage eksempelvis loftplader, teknisk materiel som føringsveje, kabelbakker og lignende. Der er måske 1000 af de små sager for hvert fyrtårnsprojekt, forklarer Jakob Orbesen.
Ifølge Jakob Orbesen handler det også om at ændre kulturen hos Tscherning og firmaets egne medarbejdere. Entusiasmen er der, det er tydeligt. Man har måske ikke været gode nok til at arbejde struktureret med genbrug tidligere, men nu har medarbejderne forstået grundidéen.
- Det skal gennemsyre hele vores tankegang, så den enkelte medarbejder ude på byggepladsen måske lige opdager, at her er da 200 døre, der kan genbruges. Når man taler med folk om genbrug, så viser det sig jo, at der er masser af gode idéer, der bare skal fanges.
- Det er jo spændende, når man indser, at det, der tidligere bare blev hældt ud, pludselig viser sig at have en værdi, men vi skal nok også blive bedre til at prissætte produkterne, end vi har været tidligere, siger Jakob Orbesen.
Tidlig involvering
Det er ingen hemmelighed, at nedrivningsfirmaerne af mange entreprenører og bygherrer betragtes lidt som serviceorganer, der ikke rigtig er en del af organisationen ved store byggeprojekter, men det skal der nok laves om på, hvis mængden af genbrug skal øges mærkbart.
- Det tager længere tid at skrue en loftsplade ned end bare at bruge kobenet, men det tager man ikke højde for i de fleste sager. Som det er nu, så er nedrivningen lidt en eftertanke, og hvis vi kun har kort tid til en nedrivning, så går vi ofte glip af en masse gode og salgbare materialer.
- Når man vælger en nedriver som Tscherning, så får man også en kompetent planlægger, og vores kompetencer vil kunne give markante CO2-besparelser og langt bedre ressourceudnyttelse for kunden på det samlede projekt.
- Det vil kræve, at vi bliver involveret tidligt, så vi kan rådgive kunden om, hvornår det giver mening at genbruge materialer, og hvordan man får bedst mulig økonomi i sagen, for en omhyggeligt planlagt nedrivning med maksimalt genbrug for øje er selvsagt mere tidskrævende end en hurtig.
Ifølge Jakob Orbesen er der dog en betydelig og stigende interesse for genbrug blandt især de store udviklere og institutionelle investorer som pensionskasserne, der i højere grad har købt ind på en bæredygtig tankegang og i øvrigt er opmærksomme på EU’s taksonomi.
Altså de fælles regler for, hvad der kan betegnes som værende miljømæssigt bæredygtigt på tværs af EU.
Definition på begreberne
Det er vigtigt at skelne mellem begreberne, når det gælder byggeaffald – der gælder nemlig forskellig lovgivning for de forskellige typer.
’Genbrug uden forarbejdning’ betegner materialer, som er leveret videre uden først at have været indsamlet som affald. Alle andre materialer hører under affaldslovgivningen.
'Genbrug' er, når et byggeprodukt bruges til samme formål som det oprindelige, som det kan ske med for eksempel mursten, uden at materialerne først har været indsamlet som affald.
’Genanvendelse’ er, når et byggemateriale bruges til nye formål, som for eksempel når nedknust beton bruges som tilslag til fremstilling af ny beton.
’Nyttiggørelse’ er, når for eksempel nedknust beton bruges som vejfyld i stedet for sand og grus eller gammelt træ, som brændes for at producere energi.
’Upcyckling’ betyder, at materialet tilføres større værdi ved bearbejdning og bruges til noget andet end oprindeligt tiltænkt. Det kan for eksempel være resttræ fra gamle vinduer, som bruges til nye gulve.