Ny vicedirektør skal solidere nedrivergigants forretning
Kingo Karlsen styrker den øverste ledelse med tilføjelsen af John Funch som ny vicedirektør
Med en tung baggrund i byggebranchen kombineret med projektorienterede virksomheder herunder med nøglepositioner hos MT Højgaard, Jorton og FairWind, bringer John Funch viden og erfaring med sig i sin nye rolle som vicedirektør for Kingo Karlsen.
Han skal spille en central rolle i Kingos fremtidige udvikling og drift, og hans fokus vil være på udvikling af produktionsorganisationen samt på optimering af projekter.
John Funch er passioneret om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor kollegaer er glade for at møde på arbejde, kombineret med at skabe en sikker og motiverende arbejdsplads for alle medarbejdere.
John Funchs tiltrædelse falder sammen med en periode med betydelig vækst og udvikling for virksomheden.
- Vi er begejstrede for at byde John velkommen i Kingo-familien. Hans track record og dybdegående forståelse for branchen kommer til at booste vores fortsatte succes og vækst, siger adm. direktør, Michael Kamstrup Søndergaard.
- Med John i spidsen for vores operationelle aktiviteter og med en vision om at optimere vores arbejde med et stærkt kundefokus vil vi sikre, at vores projekter gennemføres bedre for Kingos kunder og vores egen bundlinje, tilføjer han.
Han suppleres af den nye vicedirektør:
- Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med det talentfulde team og sammen drive virksomheden mod nye succeser.
- Med fokus på kvalitet, sikkerhed, effektiviseringer samt fortsat lønsom vækst er jeg overbevist om, at vi i virksomheden kan skabe markante resultater.
John Funchs tilgang til optimering er via enkle og klare styringsredskaber skabt til formålet, der tydeliggør positive resultater, og som understøtter organisationens motivation for at skabe yderligere vækst og udvikling.
- Markedet er på vej i vækst. Vi forventer stor aktivitet inden for minkprojekterne de kommende år. Samtidig forventer vi også stor udvikling med vores arbejde med cirkularitet inden for både nedrivning og vindindustrien.
- Her er der allerede identificeret projekter, hvor produktionsoptimering i den grad gør en forskel, og her er John på hjemmebane, siger Michael Kamstrup Søndergaard.
-dc