
Skattegevinst ved nedrivning frem for renovering
Den grønne tænketank CONCITO har sendt Folketinget et række forslag til lovændringer for en ”ressource effektiv byggesektor”
Af Dan Bjerring
Christiansborg
CONCITO henviser blandt andet til, at cirkulær økonomi i Danmark ikke reguleret af én enkelt lov, men er ”et sammensurium” mellem flere love og bekendtgørelser, der hver især sætter rammerne.
Det gælder for eksempel affaldshåndtering, råstofudvinding, planlægning, skat, og offentlige indkøb - udover de direkte bygningsrelaterede lovkomplekser som Bygningsreglementet.
Desuden spiller EU-lovgivning en stor rolle:
- Spredningen over flere ressort kan gøre det svært for lovgivere og myndigheder at lave effektive tiltag på området, ligesom branchens aktører oplever det vanskeligt at navigere i, lyder budskabet fra tænketanken.
Modsat effekt
I stedet for at gøre det let og attraktivt at bruge ressourcer og materialer mest effektivt - og i længst mulig tid - har sammensætningen af lovgivningen på området ifølge CONCITO ofte den modsatte effekt:
- Det skyldes også, at kun udledninger, der finder sted i bygningens levetid, tæller med i Danmarks nationale klimareduktionsmål, og generelt er det nyt, at de indlejrede CO2-udledninger fra materialer håndteres, skriver de.
Jomfruelige materialer
- De sikkerheds- og kvalitetskriterier, der stilles til materialer og produkter er tilpasset jomfruelige materialer og produkter, der kommer direkte fra fabrikken.
- Genbrugsmaterialer og produkter har dog svært ved at opfylde disse dokumentationskrav, fordi der ikke medfølger et produktcertifikat, og det er omstændeligt og omkostningsfuldt at dokumentere kvaliteten af materialerne...
- Det har den konsekvens, at genbrugsmaterialer effektivt bliver udelukket som et byggemateriale, der kan indgå i værdikæden på ny, selv hvis materialerne kunne anvendes på en forsvarlig måde ud fra et sikkerheds- og kvalitetsmæssigt perspektiv…
Skattemæssig gevinst ved nedrivning
Et andet eksempel er forholdet mellem den skattemæssige gevinst ved nedrivning fremfor renovering eller ombygning.
Udfordringen består i, at det bedre kan betale sig rent skattemæssigt, at rive gamle bygninger ned, i stedet for at renovere eller ombygge dem, da man skal betale ejendomsskat, mens en bygning bliver renoveret - også selvom man ikke kan bo i den.
Det er kun i særlige tilfælde, at man kan få reduceret sin ejendomsskat, og renovering eller ombygning er ikke en tilstrækkelig årsag.
Derudover kan man få et såkaldt nedrivningsfradrag, hvor man får en del af bygningens værdi tilbageført ved en nedrivning.
Nedrivningstilladelse uden problemer
Derfor er det billigere at rive ned og bygge nyt, fremfor at renovere eller bygge om, fordi man ikke betaler ejendomsskat, mens byggeprocessen pågår. Det er som regel også uden problemer at opnå nedrivningstilladelse.
- Det bidrager til CO2-udledninger fra byggeriet og strider mod Planlovens fokus på bæredygtighed og beskyttelse af eksisterende bymiljø, der dermed bliver ved formålsbeskrivelser…
- I de fleste tilfælde vil det kunne betale sig både privatøkonomisk og klimamæssigt at renovere en eksisterende bygning, i stedet for at rive ned, køre materialer til lavkvalitetsgenanvendelse og bygge nyt hus med nye, klimabelastende materialer…
Praktisk og administrativt bøvl
CONCITO slutter:
- Som det er i dag, skal aktører i byggesektoren være drevet af idealisme og være villige til at gå igennem ekstra administrativt og praktisk bøvl - med konsekvenser for indtjeningsmulighederne.
- I rapporter af branchens aktører bliver der ofte netop peget på behovet for bedre koordinering mellem lovgivningsområderne. Sammenfattende kan det konkluderes, at der er behov for et omfattende eftersyn, der fremmer mulighederne for genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
- Området rummer et betydeligt potentiale, da byggeaffald udgør 35-40 procent af den samlede affaldsmængde i Danmark…