Spiller ministeren hasard med måling af asbest?Arkivfoto

Spiller ministeren hasard med måling af asbest?

Selv om det i dag er muligt at måle lave indhold i luften af asbest, end det sker med de lovpligtige metoder, udskyder beskæftigelsesministeren det til 2029

Af Dan Bjerring

Christiansborg

SF’s arbejdsmiljøordfører, Karsten Hønge har bedt beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek. kommentere mulighederne for at måle asbest på en mere præcis måde. Karsten Hønge efterlyser, at der kan måles asbest til lavere grænseværdier end den, som Arbejdstilsynet aktuelt bruger i dag.

Karsten Hønge henviser til en artikel på dr.dk med titlen - ”Asbest kan give dig kræft, men målinger kritiseres for at være alt for slappe.

Egnet analysemetode

Ministeren understreger i sit svar, at det er vigtigt, at man kan stole på resultatet, når der måles asbestfibre i luften.

Derfor er det også et krav efter de gældende asbestregler, at man skal sikre, at der altid bruges en egnet analysemetode.

Fra december 2029 vil det være et EU-krav, at man ved måling af asbest i luften i arbejdsmiljøet altid skal anvende de nye analysemetoder. Det betyder, at de gamle metoder for luftmålinger i arbejdsmiljøet ikke længere vil være tilladte fra december 2029.

Gamle metode kan stadig bruges

Men ifølge Kaare Dybvad Bek har Arbejdstilsynet vurderet, at der ikke er behov for at udfase den gamle analyse metode for luftmålinger i arbejdsmiljøet hurtigere, end EU-reglerne kræver:

- Laboratorier kan imidlertid allerede i dag vælge at bruge mere avancerede elektronmikroskoper til at måle asbest, slutter beskæftigelsesministeren.


3/2 2026