Tvivl om åndedrætsværn beskytter tilstrækkeligt mod asbest

Tvivl om åndedrætsværn beskytter tilstrækkeligt mod asbest

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har sendt en rapport til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra projektet ’Asbest i Byggeindustrien’

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Projektet er gennemført i samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og JobLife og har haft til formål at kortlægge udsættelse for asbest i bygge- og anlægsbranchen.

Desuden beskrives forekomst af asbestose i branchen, udvikle og teste et app-baseret skema målrettet de konkrete arbejdsopgaver og undersøge værdien af forbedrede analysemetoder for asbest sammenlignet med standardmetoder.

Målinger af asbestfibre
Som led i projektet er der gennemført målinger af koncentrationen af asbestfibre i luften på 14 byggepladser. Resultaterne viser, at koncentrationen af asbestfibre i luften i arbejdsområdet ved de fleste opgaver var højere end den gældende grænseværdi, hvorfor brug af egnede personlige værnemidler er påkrævet.

Reglerne overholdes
Ifølge ministeren blev arbejdsmiljøreglerne langt hen ad vejen fulgt, og der blev observeret brug af beskyttelsesforanstaltninger, herunder åndedrætsværn, ventilation og sluse.

- Resultaterne peger på vigtigheden af at opretholde en høj standard i forhold til brug af beskyttelsesforanstaltninger for at forebygge udsættelse for asbest, siger beskæftigelsesministeren.

Tvivl om åndedrætsværn
Rapporten fremhæver desuden, at de anvendte åndedrætsværn muligvis ikke beskytter tilstrækkeligt ved de højest målte koncentrationer af asbestfibre.

Det kræver yderligere undersøgelser at fastslå, hvorvidt det er tilfældet, og derfor har Ane Halsboe-Jørgensen bedt Arbejdstilsynet om fortsat at have fokus på, om de åndedrætsværn, der anvendes i dag, er egnede til at beskytte effektivt mod udsættel

5/6 2024