Der har blandt andet været konstateret social dumping på opførelsen af den nye Storstrømsbro

Udlændinge får det farligste arbejde

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har været i samråd i Folketinget om ”arbejdskriminalitet og underbetaling”

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Samrådet var indkaldt af Karsten Hønge (SF), Pelle Dragsted (EL) og Victoria Velasquez (EL), der ville vide, hvilke initiativer ministeren vil tage for at komme arbejdskriminalitet til livs.

Spørgsmålsstillerne refererede til sagerne om underbetaling og tilbagebetaling af løn ved byggerierne ved OUH, Storstrømsbroen og Sjællands Universitetshospital i Køge.

Ane Halsboe-Jørgensen understregede, at de udfordringer og de eksempler, der har været fremme på det seneste er ”fuldstændig rystende:

- De bekræfter på alle måder, hvorfor det er vigtigt, at vi har fokus på området, og at vi politikere bliver ved med at styrke indsatsen mod social dumping. Social dumping er helt uacceptabelt på det danske arbejdsmarked. Og det skal stoppes, sagde hun blandt andet.

Nu igen!
Hver gang, ministeren hører om virksomheder, som ikke har styr på det helt basale og ikke respekterer danske løn- og arbejdsvilkår, tænker hun:

- Er vi nu der igen? Er vi virkelig ikke kommet længere? Social dumping må ikke foregå på vores arbejdsmarked. Det er ulovligt, men også helt ublu at spekulere i andre menneskers helbred for at tjene flere penge.

- Danmark er et land, hvor du ikke skal blive syg af at gå på arbejde, og du skal have en løn, du kan leve af. Det skal man have respekt for, hvis man vil arbejde eller drive virksomhed i Danmark, lød budskabet fra beskæftigelsesministeren.

Konkurrence er sundt – men uden social dumping
Ministeren understregede, at ”konkurrence er sundt”, men ikke hvis social dumping er en del af den.

Desuden er social dumping et angreb på den danske model, der har gjort samfundet og arbejdsmarkedet stærkt gennem mange år:

- Det er endnu vigtigere at sikre, at alle spiller efter reglerne i en tid, hvor vi aldrig har haft mere udenlandsk arbejdskraft. For 10 år siden havde hver fjortende lønmodtager udenlandsk baggrund. I dag er det hver ottende.

- Det er en stigning på knap 200.000. Og det understreger nødvendigheden af, at der skal være styr på arbejdsvilkårene. Kommer man til Danmark for at arbejde, skal man kunne regne med, at ens arbejdsgiver tager sit ansvar seriøst. Også når man kun er her i få måneder for at arbejde, lød det fra ministeren.

Nedslidende og farligste arbejde
Hun finder det tydeligt, at nogle arbejdsgivere spekulerer i at udnytte udlændinge, fordi de er mere sårbare, når de kommer her til landet:

- De kender ikke de danske regler, og de kan ofte ikke sproget. Det hører på ingen måde hjemme på vores danske arbejdsmarked, at folk fra udlandet får besked på, at de skal gemme sig eller stikke af, når myndighederne kommer.

- At de skal arbejde på skæve tidspunkter. Eller at de får det mest nedslidende og farligste arbejde uden de lovpligtige uddannelser, sagde Ane Halsboe Jørgensen.

Kæmpe bevilling
Ifølge beskæftigelsesministeren er der de seneste år afsat historisk mange penge til at bekæmpe social dumping. Eksempelvis med en bevilling på 758 millioner kroner i 2023.

Dertil kommer det nye indsatsteam, som på tværs af myndigheder skal slå ned på de komplicerede og grove sager, hvor virksomheder bryder loven igen og igen:

– Og fra 1. juli får Arbejdstilsynet mulighed for at tjekke forholdene i de boliger, som arbejdsgivere huser deres udenlandske arbejdere i. Samtidig har vi forbedret muligheden for at tjekke, om der er styr på dokumentationen for opholds- og arbejdstilladelser, og vi har afsat flere penge til SIRIs indsats mod illegal arbejdskraft.

Id-kort er næste skridt
Beskæftigelsesministeren lagde ikke mindst vægt på, at sagerne har vis, hvor afgørende, det er, at der er styr på, hvem der er på landets byggepladser:

- Derfor er jeg glad for, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle modeller for ID-kort i byggeriet. Sagerne, der har været fremme, viser jo desværre, at der er brug for at holde bedre styr på byggepladserne, blandt andet når det gælder noget så basalt som ”hvem man arbejder for”.

- Alt det sættes i værk, fordi vi ikke vil acceptere, at arbejdsgivere ikke har styr på arbejdsmiljøet, underbetaler udenlandske lønmodtagere, udsætter dem for fare og tilbyder uacceptable forhold, sagde ministeren.