
32.000 på mere eller mindre permanent forsørgelse
Voldsom overrepræsentation af migranter har fået overførselsindkomst i mindst fem år
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Jobcentrene bliver nedlagt, og det er ikke helt uden grund.
Ifølge et svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg havde flere end 187.000 personer i december 2023 modtaget en af følgende ydelser:
- Arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, forrevalidering, revalidering og ressourceforløb.
32.000 på månedlig ydelse i mindst fem år
Ud af denne gruppe havde knap 32.000 personer modtaget ydelser i hver måned i de foregående fem år.
Det svarer til 17 procent af samtlige modtagere af disse ydelser i december 2023.
Knap 11.700 af de personer, som i december 2023 havde modtaget ydelser i mindst fem år, var indvandrere. Det udgør 37 procent af gruppen med mere end fem års ubrudt ydelse