Bygningsdirektiv skævvrider energimærke til fordel for varmepumper
En række organisationer inden for byggeriet har rettet henvendelse til Folketinget for at pege på nødvendigheden af at opprioritere fjernvarmeprojekter, hvis Danmark skal leve op til EU’s bygningsdirektiv
Af Dan Bjerring
Christiansborg
De pågældende organisationer er blandt andre TEKNIQ, Dansk Industri, Danske Byggefag, Dansk Erhverv, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Fjernvarme og Danske Byggecentre.
I henvendelsen peges der på, at kravene til, hvornår en bygning kan være en nulemissionsbygning i forhold til EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD), afgøres af bygningens beregnede energiforbrug.
Ens bygninger kan vurderes forskelligt
I dag vægtes energien i beregningen forskelligt, alt efter om bygningen forsynes med fjernvarme eller en varmepumpe. Det betyder, at to ens bygninger kan blive vurderet forskelligt.
Konsekvensen er, at fjernvarmeopvarmede bygninger har sværere ved at opfylde kravene, mens bygninger med varmepumper kan opfylde kravene med færre forbedringer:
- Det kan udfordre velfungerende fjernvarmeområder og få betydning for andre varmeforbrugere.
- Derfor anbefaler vi - at beregningsmetoden for alle energiformers vægtning er den samme - at en genberegning af fjernvarmens vægtning tager højde for de systemfordele som fjernvarmen indeholder, påpeger organisationerne.
Varmepumper giver fordele i energimærket
Konsekvensen kan blive, at bygningsejere kan have en fordel i at vælge individuelle varmepumper frem for fjernvarme - ikke fordi det nødvendigvis er mest effektivt for energisystemet, men fordi det giver en mere fordelagtig beregning af energimærket.
Det reviderede bygningsdirektiv fra 2024 fastsætter, at alt byggeri frem mod 2050 skal være nulemissionsbyggeri, målt ud fra en gennemsnitsbetragtning.
Det betyder høj energieffektivitet og et primærenergiforbrug, der hovedsageligt dækkes af vedvarende energi.
Direktivet stiller også krav om, at beregningsmetoden skal være ”gennemsigtig, fremadskuende og kunne dokumenteres”.
Desuden skal fordelene ved kollektive varmesystemer som fjernvarme indregnes i beregningen af bygningers energimæssige ydeevne.
Renovering er ikke nok
Der henvises i brevet til Folketinget til en rapport fra BUILD, som viser, at Bygningsdirektivets målsætning om, at hele bygningsmassen i 2050 - ud fra en gennemsnitsbetragtning skal bestå af nulemissionsbyggeri - ”ikke kan opfyldes alene ved at renovere bygningerne.
Men at det også er nødvendigt med en samtidig forbedring/udvikling af energisystemet og konvertering af varmesystemerne i de enkelte bygninger.”
Bygninger med fjernvarme kan ikke blive nulemission
Hvis man graver længere ned i tallene i rapporten, så viser det sig, at de nuværende energifaktorer medfører, at langt de fleste bygninger, der forsynes med fjernvarme, ikke kan opnå status som nulemissionsbygninger - selv ved gennemførelse af alle rentable renoveringer på klimaskærmen.
Omvendt er det for bygninger, der forsynes med varmepumper. De fleste kan leve op til kravet om nulemission uden at gennemføre alle rentable energieffektiviseringer af klimaskærmen.
Konklusion
- Det kan tilskynde til at konvertere opvarmningsform fra fjernvarme til individuelle varmepumper. Det kan underminere sunde og effektive fjernvarmeområder...
