Det offentlige skal går foran med energirenoveringermodelfoto

Det offentlige skal går foran med energirenoveringer

I perioden 2020 til 2023 var der energibesparelser for 159 GW i statens bygninger.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Folketinget har førstebehandlet et lovforslag om blandt andet offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet.

Baggrunden for lovforslaget er EU's Energieffektivitetsdirektiv, og det er fremsat af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Fortrænger olie og gas
I forbindelse med lovbehandlingen i Folketingssalen sagde Socialdemokratiets ordfører, Jesper Petersen, blandt andet, at selv om Danmarks energiforbrug i stigende grad er grønt, har det stadig en betydning at understøtte energieffektivitet.

Dels for at sikre vores energiforsyningssikkerhed, og dels fordi det kan føre til økonomiske besparelser hos den enkelte forbruger i det omfang, man fortrænger olie og gas som energikilder.

Cost-benefit for støre virksomheder
Der gives blandt andet bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om, at industrianlæg og datacentre over en vis størrelse skal udarbejde ”cost-benefit”-analyser for at vurdere, om der er mulighed for brug af overskudsvarme i eksempelvis et nærliggende fjernvarmenet.

Energistyrelsens opgørelser viser, at i perioden 2020 til 2023 var der energibesparelser for 159 GW i statens bygninger.

Energistyrelsens beregninger viser, at energisparemålet på 1,9 procent årligt fra 11. oktober 2025 forventes at blive indfriet ud fra de tiltag, som allerede er iværksat i dag, til og med 2028.

Det offentlige går foran
Lars Aagaard slog fast, at direktivet skal være med til at sikre, at det offentlige går foran med et godt eksempel, hvad angår energieffektivitet.

Lovforslaget indføres mulighed for at pålægge det offentlige krav om energieffektivitet i offentligt udbud, ligesom direktivet stiller en række krav til varme- og køleforsyningen:

- Det drejer sig bl.a. om regler om forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet, kommunale planer for køleforsyning og regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme samt betingelser for effektiv fjernvarme- og fjernkølesystemer, sagde, ministeren.


23/3 2025