
Endnu flere ladestandere ved motorvejene
Fra næste år bliver det endnu nemmere at være elbilist på de danske motorveje
Vejdirektoratet har netop afsluttet et udbud, som sikrer opsætning af lynladestandere på ni bemandede rastepladser, der hidtil har manglet opladningsmuligheder.
De nye ladefaciliteter er resultatet af en dialog med markedets aktører og et voksende behov for bedre dækning af ladeinfrastruktur langs de danske motorveje:
- Markedet har efterspurgt muligheden for at opsætte ladestandere på rastepladserne. Vi kunne se potentialet og valgte derfor at sætte et udbud i gang. Ladeoperatørerne skal selv stå for både etablering og drift, mens vi stiller arealet til rådighed, fortæller projektleder Jesper Kaae fra Vejdirektoratet.
DanB