Formand for Danske Byggefag, Claus von Elling

Entreprenørstop får begrænset virkning

3F Byggegruppen og Danske Byggefag advarer mod entreprenørstop uden reel virkning

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Medlemmerne af Folketingets beskæftigelsesudvalg har modtaget en henvendelse fra fagbevægelsen, der advarer om, at der skal mere til, end der er lagt op til i lovforslaget om entreprenørstop, som behandles i Folketinget i dag

Fagbevægelsen støtter grundlæggende ideen om et entreprenørstop som et værktøj til at sikre ordnede forhold i byggebranchen:

- Desværre frygter vi, at lovforslaget i sin nuværende form vil have meget begrænset praktisk effekt, hvis nogen overhovedet – heller ikke præventivt, lyder budskabet fra Danske Byggefag og 3F Byggegruppen.

Forslaget skal skærpes
Kritikken skyldes grundlæggende, at mekanismerne for iværksættelse af et entreprenørstop er for bureaukratiske og kræver for mange handlinger, før der kan sættes ind:

- Lovforslaget har potentiale til at gøre en reel forskel for byggearbejderne, men kun hvis det bliver skærpet, gjort mere operationelt og følges op af de nødvendige ressourcer til kontrol.

- Der mangler desuden fokus på den udenlandske arbejdskraft, som udgør en stadig stigende andel af medarbejderne i byggeriet, lyder budskabet til politikerne.

Kortere sagsbehandling
Fagbevægelsen foreslår blandt andet, at betingelserne ændres, så entreprenørstop kan iværksættes straks ved grove og alvorlige overtrædelser:

- Alternativt bør meddelelsen om intensiveret tilsyn nedsættes væsentligt. En gennemsnitlig byggeplads i Danmark varer 10 måneder, lyder det i henvendelsen.

Desuden foreslås det, at entreprenørstop også bør kunne udløses af overtrædelser af den formelle arbejdsmiljøindsats:

Erfaringer far Femern Bællt
- Hvis der mangler systematisk arbejdsmiljøarbejde – eksempelvis manglende uddannelse af arbejdsmiljøorganisation (AMO), manglende arbejdspladsvurdering (APV) eller manglende risikovurderinger – skal det kunne tælle med i de påbud, der i sidste ende fører til entreprenørstop, skriver Danske Byggefag.

De henvier til erfaringerne fra blandt andet Femern Bælt-byggeriet, hvor effektiv styring af det formelle arbejdsmiljø fører til markant færre ulykker.

Savner evalueringsværktøj
Der bør desuden indbygges et opfølgnings- og evalueringsværktøj, så det 1-2 år efter implementering kan vurderes, om loven har haft den ønskede effekt. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at estimere konsekvenserne af loven.

Og så lanceres på ny et længe næret ønske om indførelse af ID-kort som kriterium:

- Manglende brug af ID-kort og fejl i RUT-registreringen bør indgå som påtalepunkter, der tæller med i det samlede regnskab. Det vil sikre bedre kontrol med arbejdsstyrken og modvirke social dumping, skriver Danske Byggefag, der slutter af med et ønske om skærpelsen af bøderne og flere ressourcer til Arbejdstilsynet.