EU’s Bygningsdirektiv strammer kravene til energiforbedringer

Hvis Danmark skal i mål med den bæredygtig omstilling og frigørelse fra russisk olie og gas, skal energiforbruget i danske boliger reduceres, og den energi, der bruges i boligerne, skal produceres bæredygtigt

Af Dan Bjerring

Vedtagelsen af EU’s nye Bygningsdirektiv sætter endnu mere fokus på energiforbedringer.

En ny analyse fra Finans Danmark viser, at de danske huse kan overholde direktivets krav i 2030, hvis udfasning af olie- og gasfyr samt udrulning af fjernvarme og installation af varmepumper i de kommende år bliver gennemført i et tilstrækkeligt hurtigt tempo.

Men der skal meget mere til, hvis de danske boliger skal nå Bygningsdirektivets langsigtede mål og blive nulemissionsbygninger om 26 år.

Primærenergiforbrug
Ifølge det nye bygningsdirektiv fra EU, skal det såkaldte gennemsnitlige primærenergiforbrug, der bruges i bygninger til især opvarmning, reduceres med 16 procent fra 2020 til 2030.

Og mindst 55 procent af reduktionen skal desuden komme fra renovering af de 43 procent energimæssigt dårligste bygninger.

Målene kan opfyldes ved, at energiforbruget i danske boliger sænkes ved eksempelvis at isolere boligerne bedre.

Ifølge analysen fra Finans Danmark kan primærenergiforbruget i de danske huse falde cirka 15 procent i perioden 2020-2030, hvis udskiftning af olie- og gasfyr til fjernvarme og varmepumper sker i overensstemmelse med Energistyrelsens fremskrivninger.

Og at 60 procent af reduktionen vil komme fra energiforbedring af de energimæssigt dårligste huse.

Efterisolering
Udover udskiftning af varmekilder, er det også afgørende, at boligejerne fortsætter med at efterisolere eller udskifte gamle vinduer for at nedbringe energiforbruget. Ellers er der stor risiko for, at vi ikke når målene i Bygningsdirektivet.

Derfor kan regeringens forslag i Finansloven om at afsætte 300 millioner kroner til indførelse af et nyt håndværkerfradrag med særligt grønt fokus give boligejerne en hjælp til energiforbedringer.

Ingen CO2 emissioner
Bygningsdirektivets langsigtede mål er, at omfattede bygninger er nulemissionsbygninger i 2050. Det betyder, at boliger kun må bruge en meget lille mængde energi, og der må ikke være CO2-emissioner fra fossile brændsler fra selve boligen.

Den danske klimalovs mål er, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050, og omdannelse af bygningsmassen til nulemissionsbygninger er et vigtigt element for at det danske samfund kan blive klimaneutralt.

For at opnå nulemission fra bygninger og klimaneutralitet som samfund skal energiforbruget fra bygninger endnu længere ned, og den energi, der anvendes, skal produceres uden udledning af klimagasser.