Niels Bohr Bygningen er den største synder

Folketinget vedtager byggeprojekter på mangelfuldt grundlag

Folketinget har godkendt bygge- og anlægsprojekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – har vist sig ikke at holde

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på seks ministerområder for at skabe et overblik over, hvordan det er gået med projekternes tidsforbrug og økonomi.

Kortlægningen viser, at cirka 60 procent af projekterne ikke gennemføres som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget godkender projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – viser sig ikke at holde.

Mange projekter mere end tre år fonsinkede
Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og anlægsprojekter er cirka 2½ år, og cirka 20 procent af projekterne er mere end tre år forsinkede.

Byggeprojekterne er oftere forsinkede end anlægsprojekterne, mens forsinkelser i anlægsprojekterne i gennemsnit er længere.

Cirka 20 procent af ministeriernes bygge- og anlægsprojekter er blevet færdige med et merforbrug, der udgør i alt cirka 4,8 milliarder kroner, hvoraf byggeriet af Niels Bohr Bygningen står for mere end 75 procent af det samlede merforbrug.

Færdige med mindre forbrug
Cirka 40 procent af bygge- og anlægsprojekterne er blevet færdige med et mindre forbrug, som samlet udgør cirka otte milliarder kroner. På ti0 projekter ligger forbruget 30 procent eller mere under den økonomiske ramme.

Byggeprojekter i de selvejende institutioner er oftere både blevet færdige til tiden og inden for den økonomiske ramme end de øvrige statslige byggeprojekter.

Forsinkelser koster dyrt
Der er en sammenhæng mellem merforbrug og forsinkelser i projekterne. Det viser sig blandt andet ved, at 17 af de 18 projekter, der er blevet færdige med et merforbrug, også er forsinkede.

Der er desuden flere forsinkelser i de projekter, hvor ministerierne har ændret i indholdet undervejs i projektet.

Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Finansministeriet overvejer, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt.