Formueskat vil føre til over 100 procent beskatning
CEPOS har præsenteret en analyse, der påpeger, at Socialdemokratiets forslag om en formueskat får "meget negative samfundsøkonomiske konsekvenser". Og det vil sandsynligvis indbringe langt mindre provenu, end partiet har hævdet
Af Dan Bjerring
Christiansborg
De har prøvet det i Sverige, da forfatterinden Astrid Lindgreen i 1970-erne gjorde oprør mod at skulle betale mere end 100 procent i skat af den sidst tjente krone.
Det var så vanvittigt, at den almindelige svenske vælger gjorde oprør og fyrede Socialdemokratiet fra regeringsmagten.
Nu er Mette Frederiksen og den yderste venstrefløj ved at gentage den svenske fadæse. Det viser en analyse fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS.
Danmark i top tre
I en analyse af konsekvenserne af at indføre den formueskat, som Socialdemokratiet har foreslået noterer analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen, at Danmark allerede er blandt de europæiske lande med den højeste løbende beskatning af kapitalafkast.
Kun ganske få lande har en formueskat.
Ifølge Otto Brøns-Petersen vil en formueskat på 0,5 procent på formuer over 25 millioner kroner i nogle tilfælde bringe den reelle beskatning af afkastet over 100 procent.
Realbeskatning stiger med 44 procentpoint
Analysen viser blandt andet en stor skattestigning for ejere af familieejede virksomheder, der lader afkastet stå i virksomheden.
For en ejer, der lader hele efterskat-afkastet stå, stiger realbeskatningen fra 17,9 procentpoint til 62,7 procentpoint - en stigning på reelt 250 procent:
- Det medfører en udtynding af kapitalen eller ejerkredsens andel af kapitalen i disse selskaber, siger Otto Brøns-Petersen.
En stor del af formueskatteyderne er ejere af familieejede selskaber og andre med en stor andel af unoterede aktier.
De betaler allerede en betydelig andel af deres indkomst i skat, og derfor overvurderer socialdemokraterne provenuet fra en formueskat.
Negative effekter på lønninger
- Der må forventes betydelige adfærdsændringer, herunder udflytning, og faldende formuevækst alene som følge af lavere efterskatteafkast, når der indføres en formueskat. Samtidig er formuegrundlaget vanskeligt at opgøre. Derfor vil man i praksis være nødt til at bruge lempelige værdiansættelser – ligesom man allerede gør for unoterede aktier og ejerboliger i arve- og boligskatterne, siger Otto Brøns-Petersen.
- En formueskat vil blandt andet have negative effekter på produktiviteten – og dermed også på lønningerne og overførselsindkomster – hvis der etableres færre iværksættervirksomheder med stort økonomisk potentiale, eller de udflytter mere og tidligere, siger Otto Brøns-Petersen.
FAKTA
• Danmark er allerede blandt de 1-3 med allerhøjest løbende beskatning af kapitalafkast i forhold til andre europæiske lande. Ganske få lande har i dag formueskat.
• En formueskat på 0,5 procent på formuer over 25 millioner kroner kan øge realbeskatningen til over 100 procent. for progressivt beskattet aktie- og kapitalindkomst. Ved en gennemsnitlig formuesammensætning, som hos progressivt beskattede aktieindkomstmodtagere, stiger den marginale realbeskatning fra 58 procent til 84 procent.
• Der kommer en stor skattestigning for ejere af familieejede virksomheder, der lader afkastet stå i virksomheden. For en ejer, der lader hele efterskat-afkastet stå, stiger realbeskatningen fra 17,9 procent til 62,7 procentt. Det vil medføre en udtynding af kapitalen eller ejerkredsens andel af kapitalen i disse selskaber.
• Tages der hensyn til inflationsudhulingen af formuerne i realindkomsterne, stiger den gennemsnitlige beskatning (inklusive afgifter) fra 111,2 procent til 123,7 procent.
Det bekræfter, at mange af de potentielle formueskatteydere i høj grad lader formuen stå i virksomhederne, og at formueskatten vil medføre et øget dræn af kapital fra ejer
