Forsvarsministeren kan væsentligt begrænse borgernes rettigheder
Bygge- og anlægsprojekter med ”væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabs formål” sætter borgernes rettigheder ud af spillet
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Folketinget vedtog for tre måneder siden den såkaldte ”Rammeanlægslov” om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med ”væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabs formål”.
Det har ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen siden loven trådte i krafts vist sig, at der er der er et stort antal ”hastende og vigtige bygge- og anlægsprojekter med væsentlige nationale forsvarsformål”, hvor det kan være relevant at anvende hjemlerne i den nye lov.
Det er blandt andet de regler, der sætter borgernes rettigheder i forhold til klagemuligheder ud af kraft med det formål, at projekterne kan fremskyndes.
20-30 bekendtgørelser i første halvår 2026
Ifølge Rammeanlægsloven skal der udstedes en bekendtgørelse for hvert projekt eller hver gruppe af projekter.
Forsvarsministeriet forventer på nuværende tidspunkt, at det vil blive aktuelt at udstede cirka 20-30 bekendtgørelser i løbet af 1. halvår 2026.
Det er forventningen, at der blandt andet udstedes bekendtgørelser for at sikre indkvartering til det forøgede antal værnepligtige.
Solnedgangs klausul
Troels Lund Poulsen mener, at det høje antal bekendtgørelser ”tydeligt illustrerer, at Rammeanlægsloven er et vigtigt og nødvendigt værktøj i den nuværende sikkerhedspolitiske situation.
En række af de nævnte bekendtgørelser handler om bygge- og anlægsprojekter, som kun skal gennemføres på Forsvarets allerede eksisterende områder, og hvor der kun i meget begrænset omfang ventes at opstå gener for naboer og lokalsamfundet.
Rammeanlægsloven indeholder i øvrigt en såkaldt ”solnedgangs klausul”, som betyder, at loven automatisk ophæves den 31. december 2028.
