Krav om boligtillæg er IKKE EU-stridigt
Med en nylig dom har Arbejdsretten slået fast, at det IKKE er i strid med EU-retten, at byggeoverenskomsterne har et særligt tillæg til medarbejdere uden bolig i Danmark ved ansættelsens start
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Arbejdsretten har fastslået, at EU-retten er tydelig på dette område, og der er ikke behov for at forelægge spørgsmålet for EU-Domstolen.
Dermed giver Arbejdsretten Fagbevægelsens Hovedorganisation og 3F helt medhold i sagen mod den litauiske virksomhed MB Steko service, som argumenterede for, at bestemmelsen om boligtillæg var ulovlig efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og at boligtillægget diskriminerede udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft.
Principiel dom
Arbejdsretten lagde vægt på, at tillægget var indført for at beskytte udenlandsk arbejdskraft, sikre lige vilkår mellem virksomheder og modvirke social dumping i Danmark.
Ifølge næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Flemming H. Grønsund, er det en
principiel og vigtig dom for den danske model i forholdet til EU, fordi den blåstempler, at overenskomstparterne kan aftale særlige foranstaltninger for de udenlandske medarbejdere for at sikre, at overenskomsterne også virker effektivt for dem.
Tillæg på 25 kroner i timen
Boligtillægget blev indført af DI og 3F i Bygge- og Anlægsoverenskomsten i 2023 og betyder, at medarbejdere, som ikke er bosiddende i Danmark ved ansættelsen - eller udstationeringens begyndelse - får et tillæg på 25 kroner i timen oven i overenskomstens mindsteløn.
I dommen lægger Arbejdsretten vægt på, at ordningen gælder alle virksomheder – danske såvel som udenlandske – og at det ikke er dokumenteret, at ordningen i praksis rammer udenlandske virksomheder hårdere end danske virksomheder.
Mindsteløn uden tillæg
Ifølge 3F’s Byggegruppe får udenlandske byggearbejdere meget tæt på mindstelønnen i overenskomsten, men det får ingen danske medarbejdere i byggebranchen, som ellers arbejder på mindstelønnen.
Det betyder i praksis, at de udenlandske byggearejdere bruges som middel i en unfair konkurrence på løn – ikke kun mellem kollegaer men også virksomheder imellem.
Ifølge 3F kender mange udenlandske medarbejdere ikke kender den danske model, hvor mindstelønnen alene er udgangspunktet, som man kan forhandle løn ud fra. Mindstelønnen er kun udgangspunktet; derefter skal der blandt andet tages hensyn til kvalifikationer, erfaring, arbejdets art og mulighed for akkord
