Storebælt skovler penge ind i statskassenFoto: Sund&Bælt

Storebælt skovler penge ind i statskassen

2025 var præget af stærk fremgang for trafikken på både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen - men også af betydelige forsinkelser i Femern Bælt-projektet

Storebæltsforbindelsen satte ny trafikrekord i 2025. Omkring 14 millioner køretøjer krydsede forbindelsen - en stigning på 3,4 procent i forhold til 2024.

I 2025 kunne Øresundsbron fejre 25-års jubilæum med otte millioner køretøjer. Den højeste trafikmængde siden åbningen.

Det var især personbilstrafikken, der trak op i statistikken for begge forbindelser.

Til gengæld går det skidt med Femernforbindelsen, selv om den første nedsænkning af tunnelelementer ventes at ske om kort tid.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er forsinket minimum to år.

252 millioner mere i overskud

Årets resultat udgør et overskud på mere end 2,4 milliarder kroner - en stigning på 252 millioner kroner i forhold til 2024.

Det forbedrede resultat skyldes især lavere renteomkostninger samt et højere resultat for Øresundsforbindelsen.

For A/S Storebælt faldt den rentebærende nettogæld til 15,7 milliarder kroner. Tilbagebetalingstiden er ændret fra 37 år til 38 år, hvilket betyder, at gælden vil være tilbagebetalt i 2036.

Men det skal med i billedet, at politikerne i flere tilfælde har malket Storebæltsbroens økonomi for adskillige milliarder kroner. Ellers havde den været tilbagebetalt for længst.

DanB


14/4 2026