TEKNIQ angriber Venstre for gasmelding

TEKNIQ angriber Venstre for gasmelding

Venstres melding om, at partiet ikke længere finder det nødvendigt at fjerne naturgas fra privat opvarmning i 2035 har fået såvel Danske Fjernvarmeværker som TEKNIQ op i det røde felt

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der har siden 2022 været et bredt politisk flertal for, at Danmark skal udfase gas som varmekilde til boliger i 2035.

TEKNIQ sammen med SYNERGI advarer om, at Venstre øger det usikkerheden om den grønne omstilling. Organisationerne håber, at regeringen fortsat prioriterer blandt andet varmepumper:

- Danskerne har brug for retning og tryghed – ikke zigzag, siger Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør i TEKNIQ.

Udfas gas hurtigst muligt
SYNERGI, der blev stiftet i 2028 af Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux, har i dag 12 medlemmer. De mener fortsat, at Danmark udfase så meget gas som muligt - og hurtigst muligt:

- Vi har bedre, billigere og grønnere alternativer i varmepumper og fjernvarme til rådighed, og dem skal vi hjælpe danskerne over på – og selvfølgelig med økonomisk støtte for dem, som ikke selv har de finansielle muskler til at løfte opgaven, siger Katrine Bjerre, som er direktør i SYNERGI.

Brug pengene på landdistrikterne
Venstres ”gastilbagetog”, skyldes, at biogas kan bruges til boligopvarmning, men TEKNIQ og SYNERGI mener, at biogassen bør bruges i industrien og som eksportvare.

TEKNIQ har med data fra Energistyrelsen beregnet, at en gennemsnitlig familie i løbet af 16 år kommer til at bruge i omegnen af 130.000 kroner mere på opvarmning med gas i forhold til, hvis de havde investeret i en varmepumpe eller fjernvarme. I regnestykket er der dog ikke taget højde for eventuelle finansieringsomkostninger.

Derfor opfordrer de to organisationer til at målrette tilskuddet til varmepumper mod de områder i landet, hvor friværdierne er lavest – typisk i landdistrikterne.

Ifølge Danmarks Statistik var 15,7 pct. af landets bygningsareal i 2024 opvarmet med naturgas.

11/5 2025