Tilskud til varmepumper ligestillesarkivfoto

Tilskud til varmepumper ligestilles

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har i et brev orienteret Folketinget om, at to ændringer til Varmepumpepuljens bekendtgørelse sendes i høring

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Den første ændring er en justering af puljens støttesatser. De nuværende støttesatser på henholdsvis 17.000 kroner til en luft-til-vand-varmepumpe og 27.000 kroner til en væske-til-vand-varmepumpe samles til én støttesats på 27.000 kroner - uafhængig af typen på varmepumpe, der installeres.

Det gøres ifølge ministeren for at øge søgningen og tildelingen i Varmepuljen, ligesom det skal gøre ordningen mere ”teknologineutral og administrativt simpel”.

Også tilskud til store varmepumper

Den anden ændring angår betingelser for tildeling af tilskud til store varmepumper, hvor bekendtgørelsen ændres, så også bygninger registeret i BBR som række- og kædehus eller dobbelthus, der ikke er forsynet med blokvarme, kan få til skud til store varmepumper efter en konkret vurdering fra Energistyrelsen.

Årsagen til denne ændring skyldes et ønske om at forbedre muligheden for støtte til fælles varmeløsninger i eksempelvis andelsboligforeninger.

Høringsperioden er forkortet af hensyn til, at de nye regler kan træde i kraft inden puljeåbning i 2026.


2/12 2025