LCA
LCA
scroll
16.000 kvadratmeter genanvendeligt tagpap på toppen af Bella CenterResultatet af det 16.000 m2 store messetag efter pålægningen af Derbigum NT-tagpap - klar til at få installeret solcelleanlæg.

16.000 kvadratmeter genanvendeligt tagpap på toppen af Bella Center

Inden installationen af et nyt solcelleanlæg på Bella Center i København var det nødvendigt at renovere det eksisterende tag på messecenteret - og her var Derbigum NT den rette løsning

Da Lasse Jensen, projektleder og teknisk direktør i NR Green, fik til opgave at stå i spidsen for renoveringen af det 16.000 m2 store tag på Bella Center, var han ikke i tvivl om, hvilket materiale der skulle anvendes.

Til at dække de mange m2, som svarer til tre fodboldbaner, faldt valget på Cradle to Cradle certificerede Derbigum NT tagpap fra leverandøren Eurotag Danmark.

- Da vi havde vundet udbuddet om at renovere taget på Bella Center, vidste jeg, at vi skulle gå efter en løsning, der flugter med den cirkulære tækning. Her var Derbigum NT fra Eurotag Danmark det oplagte valg. Som solcellevirksomhed er cirkulære løsninger et vigtigt element for os, og derfor ser jeg også Derbigum NT som det perfekte materialevalg for os, siger Lasse Jensen.

25 % af en Derbigum NT membran udgøres af Derbitumen, som udvindes af genanvendt tagpap. Derudover benyttes der udelukkende vedvarende energi i produktionen af tagpappet, ligesom produktet er 100 % genanvendeligt.

Den gode kvalitet går igen
Men det er ikke kun den grønne profil, der forbinder tagpappet og NR Green. Gennem tidligere projekter har virksomheden allerede stiftet bekendtskab med tagpappen.

- Vi har haft fornøjelsen af at arbejde med Derbigum NT i vores tidligere projekter, og vi har været utroligt tilfredse med kvaliteten af tagpappet. Det er simpelthen af en meget høj standard. Vi har oplevet, at tagpappet er utrolig holdbar, hvilket har været en stor fordel for os i vores arbejde på det her projekt, siger Lasse Jensen.

Før solcelleanlægget kunne blive til en grøn udsmykning på tagfladen, måtte taget sikres med omhu. Lasse Jensen ringede derfor til tagdækkeren og ejeren af ProTag APS, Magnus Ingemansen, der fik til opgave at udføre monteringen.

Og fra tagdækkerens perspektiv er der også stor tilfredshed med valget af materialet, der ifølge Magnus Ingemansen bidrog til, at de kunne komme i gang og færdiggøre arbejdet hurtigst muligt:

- Ved andre tagpaptyper er der ofte en ventetid, da tagpappet skal lægges over flere gange. Med Derbigum NT kom vi udenom den situation, fordi vi kunne ’nøjes’ med at lægge det en enkelt gang, hvilket betyder, at man kan komme meget hurtigere derudaf, fortæller Magnus Ingemansen.

Det tagintegrerede solcelleanlæg, som er det første af sin slags på Sjælland, stod færdigt i starten af 2023 og producerer efter installationen 2,79 MW - det er omtrent det samme som det årlige strømforbrug 537 husstande med to voksne og to børn.

-dc

8/6 2023