Iværksætter satser på online byggemarked

Iværksætter satser på online byggemarked

Nyt online byggemarked retter sig primært mod private, der i forvejen er vandt til onlinehandel, og som er meget prisbevidste

Af Lars Bennetzen

Det er drømmen om at blive selvstændig, der nu får Daniel Degn Nielsen til at tage springet og starte egen virksomhed: E-byggemarkedet ApS. Som navnet antyder, så er den nye virksomhed et byggemarked, der udelukkende er at finde online.

Daniel Degn Nielsen tog springet i starten af januar 2024 og fortæller, at e-byggemarkedet.dk er en drøm, der længe har spøgt i tankerne, og hvor tvivlen har haft en stor plads, for e-byggemarkedet.dk er ikke det første online byggemarked i Danmark.

- Tanker som ’de store konkurrenter har allerede markedsandel’, ’er der mon plads til endnu en spiller i et konkurrencepræget marked’ og ikke mindst, ’er der tid og penge til det’, har hele tiden været hos mig, siger Daniel Degn Nielsen, ejer og stifter af E-byggemarkedet ApS og fortsætter:

- Men som iværksætter er det nødvendigt at tage chancer og satse på succes. Herudover mener Daniel Degn Nielsen også, at han har ret godt styr på, hvordan et online byggemarked fungerer og skal drives.

- Gennem de sidste, næsten, syv år har jeg været ansat i et byggemarked, som altid har haft fokus på salg via nettet og webshop. Den viden, kombineret med en mangeårig drøm om at være iværksætter og kunne drive min egen virksomhed på den måde jeg mener, det skal gøres, har givet mig modet til at tage springet, forklarer Daniel Degn Nielsen.

Et komplet byggemarked

E-byggemarkedet.dk bliver en ren online-butik, der kommer intet lager, intet sted folk kan komme og hente varer. Daniel Degn Nielsen kalder selv butiksformen for en ’ren dropshipping’ virksomhed, og årsagen til at vælge denne type virksomhed er nøje gennemtænkt:

- På denne måde kan jeg holde omkostningerne på et minimum, og der er rigeligt af omkostninger ved salg via nettet. Men jeg skal da ikke sige mig fri for, at der måske skal tilknyttes et lager i fremtiden, pointerer Daniel Degn Nielsen.

For ikke at tage for stor bid af æblet på en gang, kommer e-byggemarkedet.dk til at fokusere på byggematerialer i starten, typisk de ting man i forvejen finder i de traditionelle byggemarkeder.

- Udover dette kommer der på sigt også alt til hus og have, så kort sagt vil jeg med tiden sælge alt det, man kan finde i både det lokale lavprisbyggemarked som Harald Nyborg og jem&fix, og det du primært finder i professionelle trælaster som Bygma og Davidsen, siger Daniel Degn Nielsen.

Men en vigtig detalje vil adskille e-byggemarkedet.dk fra de traditionelle byggemarkeder, nemlig et fokus på primært de private kunder.

- Jeg forventer at størstedelen af salget bliver målrettet private, da det typisk er dem, der sidder hjemme og søger på nettet efter gode priser. Det er også dem, der har brug for at bestille varer, når det passer ind i deres hverdag – hvilket matcher godt med en onlinebutik, fortæller Daniel Degn Nielsen.

Positiv om opstart og fremtid

Det er ikke helt uden sommerfugle i maven, den nye iværksætter kaster sig over eventyret med e-byggemarkedet.dk. Det forhindrer ham dog ikke fra at have positive forventninger – som dog stadig skal være realistiske, for den første tid.

- Inden for det første år håber jeg at kunne få skabt en god start for e-byggemarkedet.dk. Jeg skal have skabt et brand omkring navnet, så folk kan genkende det og have det med i overvejelserne, når de går i gang med deres projekter, store som små, siger Daniel Degn Nielsen.

Han er dog ikke blind for, at han kommer til at lægge mange timer i opstarten af virksomheden, ikke mindst fordi hans konkurrenter er store og etablerede virksomheder på markedet.

- Når jeg så kigger lidt frem, så er det vigtigt at have en god økonomi i virksomheden, og derfor skal jeg allerede nu satse på at få skabt en god økonomi, så jeg kan gå på fuld tid i virksomheden, og dermed bruge endnu mere tid på vækst og salg, slutter Daniel Degn Nielsen.

24/4 2024
  • Debat: Det er tilladt at blive klogere

    Debat: Det er tilladt at blive klogere

    debat ›I dag bør træ helt naturligt spille en større roller i byggeprojekter, end det gjorde efter Anden Verdenskrig for 75 år siden, skriver sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen, og markedschef i Södra, Kenny Holm, i dette debatindlæg
  • Har hele produktionsprocessen i egen hånd

    Har hele produktionsprocessen i egen hånd

    trae ›Frøslev Træ investerer i et tredje ThermoWood-anlæg for at imødekomme en stigende efterspørgsel på svanemærket træ. Med det nye anlæg udvider Træproducenten sin samlede produktionskapacitet på ThermoWood til 27.000 kubikmeter årligt
  • - Få fastgørelse og beslag integreret tidligt i projekteringen

    - Få fastgørelse og beslag integreret tidligt i projekteringen

    trae ›I takt med at bæredygtighed er blevet en selvfølge i byggebranchen, vinder CLT og massivtræ mere terræn. For Simpson Strong-Tie indebærer udviklingen store muligheder – men også et stort ansvar
  • Et helt særligt byggeri

    Et helt særligt byggeri

    trae ›På Møn er helt særligt byggeri ved at nå sin ende: et nyt botilbud for yngre voksne med erhvervet hjerneskade. Projektet er drevet af en familie, der selv har tæt erfaring med behovet for et specialiseret rehabiliterende hjemmemiljø
  • Nyt børnehus i Kolding er fire år foran CO2-kurven

    Nyt børnehus i Kolding er fire år foran CO2-kurven

    trae ›Concept Living har netop afleveret en 600 kvadratmeter stor udvidelse af Børnehuset Ådalen, afdeling Valhalla, i byen Viuf i Kolding Kommune. Byggeriet lever op til de forventede nationale grænseværdier i 2029
  • Danijels drøm gik i opfyldelse, og han skylder ikke krone

    Danijels drøm gik i opfyldelse, og han skylder ikke krone

    trae ›Danijel Riedel Miketic har formået at gøre sin store drøm til virkelighed; at drive sin egen virksomhed. Nu er der nye drømme, som skal opfyldes
  • Sjællandsk og københavnsk XL-Byg slår pjalterne sammen

    Sjællandsk og københavnsk XL-Byg slår pjalterne sammen

    trae ›XL-Byg Grønvold & Schou overtager XL-Byg Øbro Træ pr. 1. januar 2026. Det sker med et fælles ønske om at bevare og videreudvikle den kultur, som begge virksomheder er bygget på: faglighed, ordentlighed og stærke lokale relationer
  • 30 praktikanter gennem Frøslev Træ siden 2017

    30 praktikanter gennem Frøslev Træ siden 2017

    trae ›Et praktikforløb gennem jobtræningsinitiativet Unge på Toppen blev vendepunktet for 28-årige Kimi Jepsen fra Aabenraa. I dag arbejder hun i salgsafdelingen hos Frøslev Træ