Ældgammelt træ får lov at leve videre i nye konstruktioner
På Thorvaldsens Museum er et stort plantebed netop blevet opbygget i museets gård med træ fra Jagtvej 169 som ramme
Del artiklen påDa en bygning på Jagtvej 169 blev bygget for over 150 år siden, blev der brugt 31 ton træ. Og da selvsamme bygning i 2022 skulle fjernes for at gøre plads til et nyt projekt, var ATP Ejendommes mål klart: Så mange ressourcer fra bygningen som overhovedet muligt skulle genbruges eller genanvendes.
Søndergaard, der stod for nedrivning af bygningen, formåede at få videregivet en lang række ressourcer. Materialer som loftsplader, skillevægge, isolering, installationer mv. blev videregivet.
Trægulve, regler, brædder og strøer blev alt sammen udsorteret til genbrug.
Træ blev aftaget af LoudLiving og Stark Gentræ, der hver især anvender træet til nye formål eller finder de rigtige projekter til træet, som f.eks. møbler, plantekasser eller udlån til kongressen UIA eller museer.
- Det glæder os at se materialerne få nyt liv. Vores fornemmeste opgave i nedtagningen af Jagtvej 169 var at give ressourcer videre. ATP Ejendomme gav os både tid og rum til at opsætte auktionshus på pladsen og finde aftagere til ressourcerne, fortæller Kasper Sørensen, produktionsdirektør hos Søndergaard.
En del af træet er via Stark Gentræ blevet lånt ud til Thorvaldsens Museum. Her ligger træet nu som rammen om et stort plantebed, der bliver omdrejningspunkt på en udstilling om Thorvaldsen og planter. Udstillingen åbner 16. juni, men bedet er netop blevet anlagt, så planterne kan vokse til i løbet af foråret.
Elever fik trænet deres færdigheder
Opgaven i at klargøre træet til udstillingen, tog TAMU på sig.
TAMU er en arbejdsmarkedsuddannelse for 18-30-årige unge, der på grund af personlige og sociale vanskeligheder ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. Efter endt TAMU-uddannelse er eleverne klar til et rigtigt job.
I løbet af marts var TAMU’s unge i fuld gang med at pudse, skære og ombygge træet, så det kunne bruges til plantebedets kant samt tre bænke i gården.
- Hos TAMU lægger vi vægt på, at vores elever opnår læring gennem praktiske opgaver med et reelt formål. Ved at arbejde med træet til Thorvaldsens Museum har vores elever fået trænet deres håndværksmæssige færdigheder. Men de oplever nu også at spille en rolle i udviklingen af et stykke dansk kulturhistorie – og så endda med en bæredygtig løsning. Så det er en opgave, som vi har været meget glade for at bidrage til, siger TAMU’s direktør, Peter Staun Kastholm.
’Træ til låns’
Både bænke og bede laves ved en metode, hvor man næsten undgår at bruge søm og skruer. I stedet skæres træet til, så det kan samles uden. Det betyder, at plantebede og bænke er samlet, så de kan skilles ad og bruges igen til nye formål. Det er landskabsarkitekterne Kathrine Brandt og Emilie Kjeldsen Kjær fra Thing Brandt Landskab, der har udtænkt konstruktionen og tilskæringen.
Selv de ca. 75 ton kompostjord i plantebedene er til låns. Jorden er udlånt af Solum og skal videre bagefter.
Opbygningen af det 26 x 10 meter store bed er blevet udført i et samarbejde mellem den amerikanske kunstner Crystal Bennes, byggeleder Mads Boserup fra TagTomat, et hold af frivillige studerende fra LIFE, Vilvorde og Det Kongelige Akademi og kurator Karen Benedicte Busk-Jepsen.
Hele processen fandt sted over tre uger i marts og april. Først blev de gamle bjælker monteret til bedets kant, og bedets bund blev lagt med filterduge og drænbakker. Så blev jorden til bedet kranet ind og fordelt i bedet. Til sidst blev der gravet siveslanger ned i bedet, og før påske kunne Crystal Bennes så frøene. Ved Thorvaldsens Museum glæder man siger over det tværgående samarbejde:
- Crystal Bennes, museet og jeg er virkelig taknemmelige for alles bidrag. De gamle, rå bjælker tager sig ualmindelig smukt ud i museumsgården. Naturligt, uprætentiøst og med en varm glød, siger Karen Benedicte Busk-Jepsen, kurator på udstillingen Flora Italica på Thorvaldsens Museum.
Efter at have været anvendt til udstillingen, skal træet tilbage til Stark Gentræ, hvor det i fremtiden kan bruges til nye formål.
-dc