LCA
LCA
scroll
Op til 39 procent mindre CO2 i træbyggerierFoto: Adam Mørk.

Op til 39 procent mindre CO2 i træbyggerier

Der kan både være klimamæssige og økonomiske gevinster at hente ved at bygge i træ, viser et Rambøll-studie. Faktisk kan der afhængig af byggeriets type spares mellem 12 og 39 procent, mens man i de fleste tilfælde også kan spare på budgettet

Det kan godt lade sig gøre at reducere et byggeprojekts klimaaftryk og samtidig høste økonomiske besparelser, viser et nyt studie foretaget af Rambøll.

Løsningen ligger i materialevalget, hvor der både er klimamæssige og økonomiske gevinster ved at erstatte mere traditionelle byggematerialer som stål, beton og tegl med træbaserede materialer som konstruktionstræ, limtræ, træbeklædning og træfiber- eller papirisolering.

Rapporten beregner og sammenligner henholdsvis livscyklusvurderinger (LCA) og skyggeprisberegninger for seks forskellige byggecases herunder et enfamilieshus, en etageejendom, en produktionshal, et kontorbyggeri, en rækkehusbebyggelse og en børneinstitution.

Og der er ifølge beregningerne reduktioner på mellem 12 og 39 % CO2-ækvivalenter på tværs af de seks casebyggerier, mens man i fire ud af de seks cases faktisk kan spare penge ved at anvende træ fremfor mere konventionelle byggematerialer.

- De seks konkrete byggecases, som rapporten tager udgangspunkt i, understreger nok engang det store klimamæssige potentiale i at bygge med træ, men indikerer samtidig, at der også er økonomiske gevinster at hente ved at øge brugen af træ og træbaserede produkter i byggeri i Danmark, lyder det fra Lauritz Rasmussen, der er sekretariatschef hos foreningen Træ i Byggeriet.

Både CO2- og økonomiske besparelser afhænger af, hvor høj en grad af træbaserede materialer der indgår i byggeriet. Derfor er der for hvert byggeri foretaget udregninger ud fra fire forskellige 'trin', hvor andelen af træbaserede byggematerialer er stigende.

Trin 1 er et traditionelt, dansk byggeri med stål, beton og tegl som de primære materialer, mens trin 4 er opført med bærende trækonstruktioner, træbeklædninger og -gulve, og isoleringen bestående af træfiber eller papiruld.

- Den største potentielle CO2-besparelse ligger ifølge studiet i byggeriets bærende konstruktioner. En konvertering af den bærende konstruktion fra stål og beton og til f.eks. limtræ vil potentielt resultere i en CO2-besparelse på mellem 7 og op til 31 %.

- Men tager man skridtet fuldt ud fra Trin 1 til Trin 4, hvor både konstruktion, beklædning, isolering mm. består af træbaserede materialer, så kan den samlede CO2-udledning for eksempelvis et etagebyggeri potentielt nedbringes med hele 39 %, siger Jakob Rygg Klaumann, direktør for Dansk Træforening.

Omkostningseffektivt at bygge med træ
Der er i rapporten også foretaget skyggeprisberegninger for hver af de seks casebyggerier.

Skyggepriser er et skøn over meromkostningerne per reduceret ton CO2-ækvivalenter. I fire ud af rapportens seks byggecases viste det sig, at man faktisk kunne spare penge ved at reducere byggeriets klimaaftryk gennem øget anvendelse af træbaserede materialer.

- Omkostningseffektiviteten afhænger af flere faktorer, og vi har stadig brug for flere cases til at kunne sige, om udskiftning til træbaserede byggematerialer generelt vil lede til økonomiske besparelser. Analysen viser dog en entydig CO2-besparelse, når bygningsdele udskiftes til træ.

- Det bør medføre, at vi kigger på en styrket prioritering af træ i byggeriet, og at vi fjerner de reguleringsmæssige barrierer, der bremser en øget konvertering mod mere træbaseret byggeri, siger Simon Auken Beck, der er chefkonsulent hos Træ- og Møbelindustrien.

Ved de mest udbredte byggerier i Danmark, enfamilieshuse og etageejendomme, vil det ifølge beregningerne dog føre til meromkostninger, hvis man i dag ønsker at nedbringe klimaaftrykket.

Ifølge udviklingschef hos Rambøll, Andreas Qvist Secher, er skyggepriserne dog forbundet med en vis følsomhed og skal derfor ses som et skøn:

- Skyggeprisberegningerne er meget følsomme over for de prisdata, der anvendes i beregningerne og skal derfor mere ses som et skøn og ikke et facit med to streger under.

- Særligt er resultaterne følsomme overfor vedligeholdelsesprocenter, mens det i projektforløbet også har været tydeligt, at der kan være væsentlig forskel på leverandøroplysninger og oplysninger fra Molio Priskalk.

- Vi mener derfor, at der er en potentiel forbedring af generiske data samt potentiale for bedre sammenhæng mellem det byggede og de teoretiske økonomiske beregninger i tidlige bygningsprojektering og -design.

Dynamiske LCA'er rejser vigtig debat
Bygningsreglementet forholder sig til statiske livscyklusvurderinger. Ved en statisk LCA baseres produktionsmetoder og materialevalg på nuværende praksis også ved udskiftninger og endt levetid, selvom disse først ligger 25-50 år ude i fremtiden.

Derfor er der i rapporten også udregnet dynamiske LCA'er, der benytter en dynamisk fremskrivning for byggematerialers fremtidige emissioner, som derved medfører resultater som tager hensyn til tid og teknologisk udvikling.

Resultaterne ved brug af dynamiske LCA'er viser et væsentligt reduceret klimaaftryk i bygningernes livscyklus.

Ved forøgelse af træbaserede byggematerialer viser resultaterne for flere af de seks byggecases, at emissionerne er tæt på nul, mens en enkelt bygning har et negativt resultat over byggeriets levetid ved brug af dynamisk LCA.

Det skyldes ifølge Lauritz Rasmussen, at biobaserede materialer har størst udledninger ved endt levetid, og dermed vægtes lavere ved den dynamiske beregning.

- I den danske byggesektor benyttes -1/+1 reglen for beregning af biogent carbon. Det betyder, at den CO2, der lagres i biogene materialer under fotosyntese, krediteres med en negativ klimapåvirkning, der udlignes ved endt levetid.

- Her antages biogene byggematerialer at blive brændt af, hvorved den lagrede CO2 frigives i atmosfæren.

- Den dynamiske LCA tager til gengæld højde for at der ved endt levetid er sket en teknologisk udvikling, som resulterer i mindre fremtidige udledninger og dermed ses en større reduktion for træbaserede materialer, når man sammenligner dynamisk LCA med statisk LCA, siger han og suppleres af Andreas Qvist Secher:

- Vores CO2- og omkostningsberegninger viser, at det i mange tilfælde er både omkostningseffektivt og CO2-besparende at bruge træbaserede materialer og bygningsdele.

- Derfor giver det god mening at overveje træbaserede materialer som en mulighed i det enkelte byggeri under forudsætning af, at det specifikke træprodukt lever op til krav til bæredygtig skovdrift.

- I projektet har vi foruden en traditionel LCA, som bruges i bygningsreglementet, også arbejdet med dynamisk LCA, som vægter klimapåvirkning i dag tungere end klimapåvirkninger i fremtiden i tråd med IPCC-rapportens intentioner om hurtig reduktion.

- Selvom klimapåvirkninger blot er én miljømæssig parameter, så har træ og biobaserede materialer lige netop her en særlig fordel, da træ har optaget CO2 inden bygningen står opført.

-dc

14/6 2024