Opråb: Akut mangel på statikere specialiseret i træ og bæredygtigt byggeriFlere store og komplekse byggerier bliver i dag bygget i træ.

Opråb: Akut mangel på statikere specialiseret i træ og bæredygtigt byggeri

Manglen på specialiserede kompetencer indenfor træ og bæredygtigt byggeri kan blandt andet hænge sammen med, at der uddannes for få, og aktører i branchen håber, at der vil ske et boom på uddannelsesområdet

På trods af stor geografisk afstand – fra Sydvestjylland til Nordjylland – oplever de to træbaserede byggevirksomheder Roust Element i Årre og Scandi Byg i Løgstør den samme tendens.

De har akut brug for statikere som følge af stor fremgang i præfabrikeret træbyggeri og har svært ved at rekruttere profiler, der har erfaring med netop dt fagområde.

Hos både Roust Element, der producerer træelementer, og modulproducenten Scandi Byg har man i hver virksomhed få statikere ansat.

Men de to virksomheder håber, at man i fremtiden kan ansætte flere statikere med erfaring inden for træ, da de er helt nødvendige for den videre udvikling af byggeriet:

- Træbranchen går kun en vej, og det er op. Flere og flere store og komplekse byggerier bliver i dag bygget i træ, og hvis træbranchen skal vækste og skalere endnu mere, end vi i forvejen oplever, er vi nødt til at have flere statikere med speciale i træ og bæredygtigt byggeri.

- De er dog svære at finde, da de fleste statikere efter vores erfaring er oplært i beton og stål, siger Mikkel N. Steffensen, der er administrerende direktør hos Roust Element. Han bakkes op af projekteringschef hos Scandi Byg, Tue Kjærgaard Bystrup:

- På nuværende tidspunkt har vi været nødsaget til at købe statiker-kompetencerne udefra for at kunne følge med markedet, som efterspørger mere præfabrikeret træbyggeri.

- Vores eksterne leverandører gør et godt stykke arbejde, men for at vi kan arbejde endnu mere med udviklingen af modulerne og få en mere dynamisk produktion, vil vi rigtig gerne have statikere in house, som kender vores byggemetoder og forretning helt ind til benet siger han.

Både Roust Element og Scandi Byg, der begge er en del af Nordic Wood Industries-koncernen, sparrer ofte med hinanden og skaber synergier på tværs af landet.

De er helt enige om, at uddannelsesinstitutionerne skal blive bedre til at uddanne de studerende i alternative byggematerialer såsom træ, så branchen generelt kan udvikle sig og imødekomme fremtiden inden for trækonstruktioner.

- Vi oplever, at de nyuddannede statikere ikke er helt hjemmevante i træbyggeri, når vi møder dem. Derfor kommer vi naturligt til at mangle de kandidater, som kan regne på træbyggeri frem for eksempelvis beton.

- Det er en skam, da byggebranchen generelt bevæger sig mere og mere mod træbyggeriet, siger Tue Kjærgaard Bystrup og fortsætter:

- Hos Scandi Byg sætter vi en ære i at udvikle træbyggeriet, og vi går gerne forrest i udviklingen. Derfor samarbejder vi også med uddannelsesinstitutioner, så de unge kan lære mere om modulbyggeri i træ.

- Vi har blandt andet et godt samarbejde med Aalborg Universitet og håber, at vi derigennem kan være med til at inspirere de kommende generationer.

-dc

4/4 2024
  • Davidsen dropper tømmerhandel

    Davidsen dropper tømmerhandel

    trae ›Davidsens Tømmerhandel skifter navn til Davidsen. Det meste af forretningen forbliver uændret, men udover navneskiftet redigeres der også en lille smule i logoet
  • Stark åbner kæmpe trælasthandel i Næstved - i træ

    Stark åbner kæmpe trælasthandel i Næstved - i træ

    trae ›Stark styrker sin tilstedeværelse i Sydsjælland og åbner en helt ny 10.500 kvadratmeter stor forretning i Næstved med over 50.000 varenumre, distributionscenter og maskinudlejning
  • Næsten 200.000 beskæftigede i bygge- anlægsbranchen

    Næsten 200.000 beskæftigede i bygge- anlægsbranchen

    byggeri ›Der blev i november skabt 2.700 nye job, og 2.900 nye arbejdspladser i den private sektor
  • Tyverier fra varebiler registreres som lastbiler

    Tyverier fra varebiler registreres som lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Det kræver en manuel gennemgang af alle anmeldelser om tyverier fra lastbiler/varebiler for at opgøre antallet af anmeldelser, der alene vedrører tyveri fra varebiler
  • - Træ er perfekt uperfekt

    - Træ er perfekt uperfekt

    trae ›Træ har for alvor vundet indpas i byggeriet ved renoveringer og bevaring, men også i opførelsen af nye huse og større ejendomme. Interessen for særligt træ til facadebeklædning mærker man hos den nordjyske træleverandør Keflico
  • Stor køkkenerfaring skal gavne Bygma Støvring

    Stor køkkenerfaring skal gavne Bygma Støvring

    trae ›På årets første dag har Bygma Støvring fået ny direktør i Thomas Kargaard, der har en baggrund som tømrer og er opvokset i en tømrerfamilie. Han kommer fra en lang karriere i køkkenbranchen og har været medindehaver af fire butikker i Svanekæden
  • Selvborende dorn til bærende trækonstruktioner halverer arbejdet

    Selvborende dorn til bærende trækonstruktioner halverer arbejdet

    trae ›Dornen er designet med en borespids, der reducerer revner og gør det muligt at skrue direkte gennem både træ og aluminiumsbeslag. På den måde eliminerer dornen behovet for forboring, hvilket gør montagen nemmere, hurtigere og mere ergonomisk
  • Præfabrikerede træelementer her, der og alle vegne

    Præfabrikerede træelementer her, der og alle vegne

    tag-tagsten ›Det nye Kirkebjerg Søpark i Brøndbyvester tæt ved Glostrup Station er en milepæl i ejendoms- og udviklingsselskabet AKF's fremtidsvision for mere klimavenlige boligkoncepter