Sommerland får hovedindgang i limtræsbjælker

Sommerland får hovedindgang i limtræsbjælker

Fårup Sommerland kan fejre 50 års jubilæum med et indgangsparti i store, bejdsede limtræbjælker af nordsvensk gran

I år kan den nordjyske forlystelsespark Fårup Sommerland fejre 50-års jubilæum. Og i den forbindelse er et nyt indgangsparti for nylig blevet opført. Her har træ og skoven været den helt store inspirationskilde foruden et fokus på lokale samarbejder.

- Den nye hovedindgang er en central del af et større oplevelsesområde i parken, hvor vi også har fået plads til et nyt stort ismejeri og forbedret personalefaciliteterne.

Vi har haft en ambition om at løfte oplevelsen, når gæsterne ankommer, og samtidig understrege forbindelsen til skoven gennem brug af materialer som træ. Ligeledes har det været vigtigt for os at vælge lokale leverandører, hvor det har været muligt, for at bakke op om den nordjyske region, som vi har en stærk tilknytning til, fortæller Tue Albrektsen, der er teknisk chef i Fårup Sommerland.

En af de lokale leverandører er Hirtshals-virksomheden Lilleheden, som udover at have leveret de bærende limtræsbjælker til projektet, også har stået for projekteringen, og det glæder virksomhedens administrerende direktør Hans Henrik von Platen-Hallermund, at Lilleheden har fået mulighed for at sætte sit præg på den markante bygning i Fårup Sommerland:

- Fårup Sommerland er en ikonisk park for mange, og som nordjysk virksomhed er det ekstra betydningsfuldt at have bidraget til fornyelsen af hovedindgangen.

Vores limtræsbjælker er som skabt til parkens vision om at benytte naturlige materialer med træet i centrum. Projekteringen er forløbet uden problemer, og vi er meget stolte af, at gæsterne bliver mødt af limtræet ved hovedindgangen, hvor det kommer til sin ret i samspil med de øvrige materialer.

Tegnestue med lokalt islæt

P+P arkitekter, som blandt andet har afdelinger i Aalborg og Thisted, har slået stregerne til hovedindgangen og det øvrige oplevelsesområde. Gennem hele processen har de haft et tæt samarbejde med Lilleheden, hvilket har været vigtigt for at opfylde Fårup Sommerlands visioner.

- Fårup Sommerland har haft nogle klare ønsker og visioner for det nye område med en synlig indgang, der åbner ud mod gæsterne, og derfor har det været vigtigt med et tæt samarbejde med Lilleheden.

Parken har historisk haft mange træhuse, og træ skulle også være det bærende element i hovedindgangen, hvor de store bejdsede limtræsbjælker både beskytter træet mod vejret, skaber varme og byder gæsterne velkommen, siger Esben Broe, sagsarkitekt i P+P arkitekter. Hans Henrik von Platen-Hallermund tilføjer:

- Vi fremstiller limtræet af nordsvensk gran, hvor det kølige klima er med til at gøre træet ekstra stærkt og vejrbestandigt. I sig selv er limtræ et utroligt holdbart materiale, mens bejdsningen giver en yderligere beskyttelse, som sikrer, at den nye hovedindgang kan byde gæsterne velkommen i mange år fremover.

-kis

16/6 2025
  • Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    trae ›VILLUM Window Collection blev hædret med Københavns Snedkerlaugs Snedkerpris 2026 og 150.000 kroner for sin formidling af vinduets historie og håndværkets traditioner
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    trae ›En øget anvendelse af træ er afgørende, hvis byggeriets parter skal nå i mål med Bygningsreglementets klimakrav. Og der kan hurtigt skubbes på den positive udvikling, mener Partnerskabet for Dansk Træbyggeri
  • E-avis: Otte sider om tag og facader i Mester & Svend 3

    E-avis: Otte sider om tag og facader i Mester & Svend 3

    tag-tagsten ›Hvem præsterer bedst i byggebranchen, og hvorfor gør de det? Det har en ny analyse givet flere bud på, og den kan du læse mere om i Mester & Svend 3. Du kan også finde et stort tema om CLT og finde det nyeste om tage, facader og solceller
  • Træbyggeri i stor skala kan sagtens rime på funktionalitet, kvalitet og design

    Træbyggeri i stor skala kan sagtens rime på funktionalitet, kvalitet og design

    trae ›I Nordhavn viser Ripple Residence, hvordan fremtidens boligbyggeri kan tage form med træ som bærende materiale, lavt klimaaftryk og høje design-ambitioner. Det store boligbyggeri vinder prisen som Årets Lavemissions Træbyggeri 2025
  • Klimakrav skubber salget mod jorden: Skruefundamenter vinder terræn

    Klimakrav skubber salget mod jorden: Skruefundamenter vinder terræn

    trae ›Efter de skærpede klimakrav trådte i kraft i sommeren 2025, jager håndværkerne CO2-besparelser overalt. Det mærkes hos grossisterne, hvor traditionel beton i stigende grad udfordres af skruefundamenter, der kan dokumenteres med EPD’er
  • Slut med miljøfarlig træbeskyttelse

    Slut med miljøfarlig træbeskyttelse

    trae ›En ny, giftfri træbeskyttelse er opfundet på Københavns Universitet. Opfindelsen skal erstatte de miljøfarlige stoffer i trykimprægneret træ og forventes på markedet inden 2030
  • E-avis: Stort fokus på terrasser i Mester & Svend 2

    E-avis: Stort fokus på terrasser i Mester & Svend 2

    trae ›I Mester & Svend 2 stilles der skarpt på, hvor fremtidens håndværkere skal komme fra, og hvad der interesserer dem. Læs også om et nyt samarbejde, der skal gøre livet surt for tyveknægte. Få det hele med i den elektroniske udgave af avisen her