Ventilationspalte ved tagfod mellem fodplade og fast undertag under opbygning. Fodpladen forhindrer, at isolering lukker ventilationsspalten. Ventilationsåbningen er forsynet med snefangsrør.

Ventilation modvirker fugtskader og svamp i træet

Fugtskader som eksempelvis skimmelvækst eller vækst af trænedbrydende svampe kan ofte undgås, hvis en tagkonstruktion ventileres korrekt. Især når skaderne skyldes fugt indefra, kan ventilation forebygge fugtskader i sadel- og pulttage

Del artiklen på

Der skal normalt ventileres i uopvarmede tagrum, i kolde skunkrum, mellem diffusionstætte undertage og isoleringen i et paralleltag, mellem tagdækning og undertag, i de tilfælde hvor der ikke er undertag samt mellem tagdækning og isolering.

- Konstruktioner med såvel ventilerede som uventilerede undertage kan ikke forventes at fungere fugtteknisk forsvarligt over rum i fugtbelastningsklasse 4 og 5, hvor der i stedet for ventilation skal anvendes eksempelvis varmtagskonstruktioner.

Det er derfor vigtigt at understrege, at erfaringsbladet primært handler om rum i fugtbelastningsklasse 1-3, forklarer Charlotte Gudum, civilingeniør og ph.d., fra Byggeskadefonden, der har stået bag opdateringen af erfaringsbladet fra Fonden Byg-Erfa, ’Ventilation af tagkonstruktioner med hældning’, som denne artikel tager udgangspunkt i.

Ventilér fugt væk
Ved tagrenovering og efterisolering af eksisterende bygninger skal man vurdere, om loftkonstruktionen er tilstrækkelig lufttæt til at udelade en ny dampspærre. Hvis efterisoleringen skal foretages uden indbygning af en dampspærre/en ny dampspærre, kræver det, at flere faktorer er opfyldt.

- Fugten, som skal ventileres væk, kommer især fra underliggende rum, hvorfra fugtig indeluft trænger op i tagkonstruktionen eksempelvis gennem utætheder i loft eller skråvægge eller omkring gennemføringer, utætheder i dampspærren – eller ved f.eks. en utæt loft- eller skunklem. Så skal en dampspærre/en ny dampspærre udelades, skal gennemføringerne være helt lufttætte, forklarer Charlotte Gudum.

Snit i ventileret paralleltag. Der er ventilation under både undertaget og i spalten mellem undertag og tagdækning. Foto og figurer: Byg-Erfa.

Hun understreger, at det kan være svært i praksis.

- Derfor er det vigtigt at sikre, at der fortsat er god ventilation af tagkonstruktionen, efter man har efterisoleret, for det er ofte her, det går galt, når man isolerer i praksis – fordi man reducerer omfanget af ventilationsluft i forhold til før, siger hun.

Kolde skunkrum er komplicerede
Varme skunkrum anbefales fremfor kolde, for i varme skunkrum er det enkelt at udføre tagfoden med stor sikkerhed for lufttæthed, at fremføre el- og vvs-installationer, uden at dampspærren gennembrydes, at inspicere og servicere skunkrum og installationer, at begrænse varmetab fra bygning og installationer og ikke mindst enkelt at udnytte skunkrummet som birum, anviser erfaringsbladet.

- I kolde skunkrum er det derimod kompliceret at udføre dampspærre og tagfod tilstrækkelig damp- og lufttæt og samtidig sikre adgangen til skunkrummet, når det indeholder installationer. Indbygning af en lem til adgang skal også udføres, så den både opfylder krav til tæthed og varmeisolering. Ydermere er der risiko for større varmetab, fordi vvs-installationer indbygges i kolde omgivelser – og det er kompliceret at inspicere og servicere installationerne, forklarer Charlotte Gudum.

Snit i paralleltag med diffusionsåbent undertag. Der er ventilation mellem undertag og tagdækning.

Vinter og forår
Behovet for ventilation af tagrum er størst i vinter- og forårsmånederne, hvor fugtindholdet i tagkonstruktionen er højest. Gangbroer i tagrum, som er udført af tætte materialer – eksempelvis krydsfiner – skal være hævet 20-30 mm over isoleringen. Så kan luften cirkulere under gangbroen og fjerne eventuel fugt nedefra, anviser erfaringsbladet blandt andet.

- Ventilationsåbninger i tagkonstruktioner skal forsynes med net for at hindre indtrængning af insekter, fugle og fygesne. Nettet behøver ikke være placeret i selve åbningen, men kan f.eks. placeres over udhængsbrædder i tagudhæng, siger Charlotte Gudum.

- Og med hensyn til drift anbefaler vi årlig inspektion af, at ventilationsåbninger og ventilationsstudse ikke er tilstoppede, og at fuglegitre, insekt- og fygesnenet er intakte. Åbne, uudnyttede tagrum skal kontrolleres for, at der ikke er lugt af skimmel eller synlig skimmelvækst på trædele og underside af undertag m.m., tilføjer hun og henviser til erfaringsbladet ’Ventilation af tagkonstruktioner med hældning’.

Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ‘alment teknisk fælleseje’. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af 10 eksterne eksperter.

Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build, og Teknologisk Institut.