
Ny aftale med stor svensk byggemarkedskæde
Dolle Nordic og Bio har indgået en aftale om salg og markedsføring af Dolles produkter i Bio´ 230 butikker i Sverige
Dolle Nordic, datterselskab af Dolle, har lige underskrevet en kontrakt med Bio, som er en Sveriges største virksomhed indenfor salg af byggematerialer med 230 butikker og en omsætning på 13 mia. SEK. Dolles markedsandel forventes på denne baggrund at stige betragteligt de kommende år.Dolle har desuden underskrevet aftaler med Optimera og Bauhaus for 2015 samt et par mindre aktører.
Det er specielt lofttrapperne svenskerne efterspørger, og helt specifikt de nye Dolle ClickFIX er ønsket, da de sætter helt nye standarder for lofttrapper.
- Sverige har som bekendt et køligere klima end her i Danmark, og vi har oplevet en øget efterspørgsel efter vores Dolle ClickFIX topmodel med 70 mm isolering, som har en uset isoleringsevne for en lofttrappe, siger adm. direktør Francois Grimal, Dolle Nordic.
- Vi er utrolig glade for den interesse, vi oplever efter vores nye ClickFIX, da vi netop har designet og udviklet disse lofttrapper til markeder med høje krav til isolering og lufttæthed, tilføjer han.
-kj