
Gipsplade af askeaffald skal forhindre brand i flygtningelejre
En ny gipsplade, der er baseret på store dele askeaffald fra blandt andet forbrændinger og brugte askebriketter, kan ifølge en ny startup afhjælpe problemer i to af verdens største kriser: Flygtninge- og klimakrisen
- Af Tine Maria Kristiansen
Verden over leder byggebranchen efter klimavenlige materialer til den grønne omstilling. En ny startup mener at have fundet svaret på en mere bæredygtig gipsplade, der også kan forhindre brand i flygtningelejre.
Rumett-pladen, som den hedder, består hovedsageligt af askeaffald og nedknust gips og er udviklet af søskendeparret Diana og Taha Saleh.
Taha Saleh, som er uddannet mekanisk ingeniør med speciale i materialer fra Danmarks Tekniske Universitet - DTU, har stået for at teste produktet, mens Diana Saleh, der er uddannet bygningskonstruktør fra Københavns Erhvervsakademi - KEA, er idémageren bag.
Inspireret af arbejde i flygtningelejr
Tidligere arbejdede Diana Saleh som humanitær projektleder i Libanon, hvor hun oplevede store problemer med brande i landets flygtningelejre.
- De fleste boede i telte af træ og plastik, fordi staten forbød mere permanente konstruktioner i f.eks. beton, som ellers er mere brandsikre, siger hun og fortsætter:
- Teltene brød derfor hele tiden i brand. Både sommer og vinter. Og uden der blev gjort noget ved det.
Problemet gjorde et stort indtryk på Diana Saleh, som senere under sin uddannelse til bygningskonstruktør havde et semester om brandsikkerhed i trækonstruktioner, hvor hun blev inspireret til at udvikle en brandhæmmende gipsplade af askeaffald, der kan bruges som vægge i teltlejrene.
Diana og Taha Salehs gipsplade består af op til 70 % askeaffald og nedknust gips. Herudover bruges der et bindingsmateriale til at binde materialerne sammen, og et skummiddel, der skal gøre pladen lettere. Mængden af askeaffald kan ifølge de to iværksættere reguleres efter de mængder, der er tilgængelige. Foto: Rumett.
En lokal forretningsmodel
Formålet med asken er ifølge Diana Saleh, at den har en mindre varmeledsevne, hvorfor Rumett-pladen har en større brandmodstand end normale gipsplader.
Samtidig forklarer hun, at askeaffaldet skal indsamles fra lokale kilder for at spare transportudgifter og gøre produktionen mere bæredygtig.
I Libanon forestiller de to iværksættere sig derfor at bruge askeaffald fra kokosnødbriketter, som mange restauranter og husholdninger har til rådighed på grund af landets udbredte kultur med vandpiberygning, mens det i Danmark er oplagt at bruge aske, som enten er udvundet af byggepladsernes træaffald, eller fjernvarmeforbrændingernes restproduktion af flyveaske.
- Det smarte ved flyveasken fra forbrændingerne er, at der er rigtig meget af det, samtidig med at man slipper for at deponere askeaffaldet til store miljøanlæg eller smide det ud i naturen, hvor asken forurener både jord og planter, siger Diana Saleh.
Et alternativ til industri- og naturgips
Et andet formål med askegipsen er, at den kan erstatte den industri- og naturgips, som almindelige gipsplader er lavet af.
Det er ifølge Diana og Taha Saleh en fordel i CO2-regnskabet, da gips kræver høj varme for at blive bindende.
- Så jo mere gips asken kan erstatte, jo mindre kuldioxid vil der udledes i produktionen, siger Diana og peger på en række andre problemer ved at anvende industri- og naturgips. Blandt andet at naturgipsen, som udvindes fra miner i overvejende Europa og USA, er dyr at transportere, mens industrigipsen, som er et restprodukt fra kulfyrede kraftværker, er ved at blive udfaset i Danmark og Norden som følge af omstillingen fra sort til grøn energi.
- Gipsproducenterne har derfor længe forsøgt at finde nye løsninger, siger hun og uddyber:
- Blandt andet har man forsøgt at nedknuse gamle gipsplader og genbruge dem i produktionen af nye. Udfordringen er bare, at brandmodstanden forringes på grund af papir, som er spartlet ind i de gamle plader.
Og det er her askegipsen kommer ind i billedet som et mere bæredygtigt og brandhæmmende alternativ, forklarer Diana Saleh.
- Og så er den endda også ressourcebesparende, fordi askegipsens højere brandmodstand gør, at man kan nøjes med en smallere plade til at brandsikre sin konstruktion, tilføjer hun.
I gang med reguleringer og tests
Diana og Taha Saleh har arbejdet intensivt på at udvikle Rumett-pladen, siden de startede projektet for lidt over et år siden.
Undervejs er projektet blevet støttet af forskellige aktører – såsom Mikrolegatet, Boligfonden Kuben og Københavns Kommune.
Produktet er lige nu i gang med at blive reguleret, så det kan leve op til kravene på det danske marked. Blandt andet er Diana og Taha Saleh ved at udføre en række tests sammen med Dansk Brandteknologisk Institut, samtidig med at de undersøger muligheden for at få pladen CE-mærket gennem ETA.
Ifølge Diana og Taha Saleh har askepladen et lavere CO2-aftryk, fordi gips normalt kræver store mængder energi for at blive bindende i produktionen af gipsplader. Jo mere gips asken kan erstatte, jo mindre CO2 vil man derfor udlede. Foto: Rumett.
Fakta
Industrigips er et restprodukt fra kulfyrede kraftværker, mens Naturgips udvindes i miner, der overvejende ligger i Europa og USA. Det forventes, at mængden af industrigips falder som følge af, at kulenergi bliver udfaset med vedvarende energikilder. Dette betyder samtidig, at behovet for naturgips umiddelbart vil stige, hvis ikke man finder alternativer.
tmk@odsgard.dk