Makita vil være størst blandt professionelle
Makita vil accelerere væksten blandt professionelle som foretrukken partner inden for kvalitetsværkstøj bebuder den nye Makita-chef for Danmark: Kotaro Fujii
Kim Sejr, journalist
Kotaro Fujji har overtaget stillingen som Makita Danmarks administrerende direktør, udpeget af moderselskabet Makita Corporate, som har hovedsæde i Anjo, Japan.
Den nye administrerende direktør er kommet til Danmark, nærmere bestemt virksomhedens hovedkontor i Horsens, med stor viden om Makitas værdier og produkter og bred international erfaring. Senest har han bestridt stillingen som chef for den nordamerikanske salgsafdeling i Makita Corporation.
-Vor ambition er at accelerere væksten i det professionelle segment gennem fortsatte investeringer i produktinnovation, serviceinfrastruktur og digitale løsninger, så Makita forbliver den foretrukne partner inden for kvalitetsværktøj, siger Kotaro Fujii.
Mere el-værktøj til byggepladsen
Makita i Danmark har historisk set klaret sig godt med et stigende salg, og planen for fremtiden er at styrke virksomhedens position yderligere på det danske marked.
Makita Danmark oplever en stigende interesse for batteridrevne værktøjer fra både professionelle og private brugere, der har høje krav til ydeevne og effektivitet. Ifølge den nye administrerende direktør skyldes virksomhedens succes især evnen til løbende at tilpasse sig brugernes behov og samtidig sikre en stærk serviceorganisation.
- Makita Danmark er engageret i at bidrage til højere arbejdseffektivitet på byggepladserne. De seneste år har mangel på arbejdskraft været en global udfordring – også i Danmark. For at kunne udføre opgaver effektivt med begrænsede ressourcer er effektivt elværktøj derfor helt afgørende, fremhæver Kotaro Fujii.
Makita-chefen fremhæver f.eks. virksomhedens XGT 40V-serie inden for slagnøgler.
-En kraftfuld og holdbar produktlinje, som vi er overbeviste om vil give stor værdi for professionelle brugere i byggebranchen. Blandt de mest imponerende produkter finder man også Makitas 1-tommer slagnøgle, som har et drejningsmoment (momentkraft) på 3.150 newtonmeter (Nm) samt den 355 mm store kapsav, der begge leverer ekstrem styrke. Derudover tilbyder vi fejemaskiner, som allerede anvendes på mange byggepladser til effektiv rengøring. Snart kan vi også introducere vores avancerede XGT 40V armeringsbinder, der bliver en stærk tilføjelse til sortimentet, fortæller Kotaro Fujii.
Mere digital service
-Der skal også kigges indad i virksomheden, når det kommer til udvikling og vækst de kommende år for Makita, administrerende direktør for Makita i Danmark. Foto: Makita.
-For at bevare vores position som et anerkendt brand blandt danske brugere vil vi fortsat udvikle og styrke hele vores servicesystem. Det kræver først og fremmest, at fundamentet er solidt, og sammen med en stærk ledergruppe og dygtige medarbejdere er Makita godt på vej til at blive mere digitale og klædt endnu bedre på til at forbedre forretningen og gå fremtiden i møde, fortæller Kotaro Fujii.
Makita Danmark har hovedkontor i Horsens, hvor der med 17.000 kvadratmeter lager og 3.200 kvadratmeter administration er god plads til videreudvikling af forretningen.
kis@odsgard.dk