- Når vi bruger træ, så skal man også kunne se, at det træDet nye hovedkontor bliver en multifunktionsbygning, som ligeledes vil fungere som showroom for virksomheden.

- Når vi bruger træ, så skal man også kunne se, at det træ

Bosch skal have nyt hovedkontor i Danmark, og ambitionerne og armbevægelserne er til at få øje på. Det er kun virksomhedens velkendte facadelogo, der forbliver uændret

Det nye hovedkontor ligger på en 38.000 m2 stor grund og den moderne bygning bliver på næsten 10.000 m2 og forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2026.

Hovedkontoret bliver blandt de første industribyggerier i Danmark, som udføres i træ:

- Det har været helt fundamentalt for os at kunne forene funktionalitet og mere bæredygtige valg i opførelsen af vores nye Bosch-bygning. Og vi har i alle aspekter af byggeriet haft fokus på valget af materialer ud fra netop de to parametre.

- Derfor var det også nærliggende, at vi skulle opføre bygningen i træ i stedet for beton, som man normalt ser i industrielle byggerier i dag, siger Karin Luths, der er byggeriansvarlig projektleder.

Boschs nye hovedkontor vil blive bygget af PEFC-certificeret træ. Derudover har det været vigtigt for virksomheden at sikre et godt indeklima.

Når det nye hovedkontor står klar, vil det udnytte virksomhedens egne innovationer til at dække bygningens grundlæggende energibehov til indeklima og komfort.

Industrigiganten, som bl.a. tæller divisionen Bosch Home Comfort, vil nemlig få sin primære energi til hovedkontoret fra et Ates-anlæg, som udnytter jordens og grundvandets termiske lageregenskaber til både opvarmning og køling af bygningen samt til varmt vand i hanerne.

Eksempelvis vil opvarmning af vand samt af bygningen generelt i de kolde måneder ske via 10 Bosch Compress 7000-jordvarmepumper i forskellige størrelser.

Pumperne indkobles til systemet efter behov og dermed sikres optimal driftseffektivitet trods en varierende varmeprofil, så energibehovet stemmer overens med den faktiske varmeproduktion.

Kombinationen af forskellige varmepumpestørrelser og deres varierende effektafgivelser resulterer i en total virkningsgrad et godt stykke over 420 %.

Taget på det nye hovedkontor vil blive beklædt med solceller, som vil bidrage med strøm til bygningen – og som ligeledes vil producere store dele af den elektricitet, som varmepumperne til Ates-systemet optager.

Det er dog langt fra kun i forsyningsøjemed, at naturen og dennes ressourcer spiller en vigtig rolle. Den er nemlig tænkt ind i hver en kvadratmeter. Uanset, hvor man befinder sig i bygningen, skal det nemlig være muligt at se ud på naturen. Derfor bliver der blandt andet anlagt en stor atriumgård i bygningens centrum.

- Vi har haft et stort ønske om at bryde med normerne for klassiske industribyggerier – også når det kommer til at tænke naturen ind i kontormiljøet. Dels ved at lade naturen blive synlig, uanset hvor i bygningen man befinder sig – men også ved at bygge med synlige materialer.

- Når vi bruger træ, så skal man også kunne se, at det træ, forklarer Karin Luths.

Når det nye hovedkontor står færdigt, så vil det huse alle Boschs danske divisioner, som tæller omkring 400 medarbejdere i alt.

- Ved at integrere kontorer, værkstedsfaciliteter og træningslokaler under et tag ønsker vi at skabe mere synergi med det formål at styrke effektiviteten, holdånden og præstationen for vores kunder, siger Thore H. Pedersen, administrerende direktør for Robert Bosch.

Flere af de arkitektoniske tiltag, der er gjort i forbindelse med byggeriet, skal være med til at støtte denne synergi. Der vil bl.a. være én fælles hovedindgang, som medarbejdere, kunder og andre besøgende alle bruger.

Derudover skal åbne kontorer, store fællesrum og fleksible arbejdspladser indbyde til samarbejde på tværs.

-dc

24/10 2024