scroll
Få ens vandtemperatur i hele ejendommen Hycleen Automation System programmeres til hvilken temperatur, vandet skal have, samt hvornår det skal skylles igennem for at sikre, at der ikke opstår legionella. Foto: Georg Fischer.

Få ens vandtemperatur i hele ejendommen

På Netværksdagen for Byens Boligforeninger d. 24. November vil Georg Fischer vise, hvordan et nyt system kan sikre et balanceret vandsystem i alle etageejendomme, og samtidig reducere den generelle temperatur og derved også energiudgifterne

Af Lars Bennetzen

I langt de fleste etageejendomme står der et varmeanlæg i kælderen af bygningen, og det skal sikre, at alle beboerne får varmt vand i hanerne. Ofte betyder det, at de, der bor tæt på anlægget, får dejlig varmt vand, mens de, der bor højest oppe, risikerer at få lunkent vand.

- En anden situation, vi oplever, er, at vandtemperatuen bliver skruet for højt op for at sikre, at beboerne sidst på strengen får den korrekte temperatur. Problemet er blot, at de, der sidder først på strengen, så får alt for varmt vand, fortæller Jan Zaremba, Marketing Manger hos Georg Fischer.

Han fortæller også, at et andet problem kan være stillestående vand i systemet, hvilket kan betyde at legionella kan udvikle sig i vandsystemet.

- På Netværksdagen kommer vi med vores nye Hycleen Automation System, der er udviklet til at skabe balance i vandsystemet i en etageejendom, siger Jan Zaremba.
Systemet sikrer både, at der er den korrekte temperatur i hele systemet, samt at der ikke er stillestående vand, så der kan opstå legionella.

- Når sådan et anlæg sættes op, kan ejendommen også typisk reducere den generelle temperatur og derved spare penge, forklarer Jan Zaremba.
Hycleen Automation System programmeres til, hvilken temperatur vandet skal have, samt hvornår det skal skylles igennem for at sikre, at der ikke opstår legionella. I systemet er hver ventil udstyret med en sensor, der måler temperaturen, og om der er flow i vandet.

- Hvis der er problemer, sender systemet automatisk en alarm, og så kan den ansvarlige se præcist hvilken ventil, der er problemer med, helt uden at være i nærheden af anlægget.
På Netværksdagen vil Georg Fischer både fremvise og forklare om principperne bag systemet og teknologien. Samtidig vil de også fremvise et program, som alle kan tilgå gratis fra deres hjemmeside, og beregne, hvor meget der er at spare ved at benytte et system som Hycleen Automation System.

- Vore erfaring er, at der er en del at spare på driftsomkostningerne. En ejendom kan måske sænke den generelle vandtemperatur fra 60 til 57 grader, hvilket måske ikke lyder af meget, men de sidste tre grader er dyre, pointerer Jan Zaremba.

Han slutter af med at fremhæve, at det ikke er nødvendigt at udskifte eksisterende rørsystemer for at benytte Hycleen Automation System, det er nok at udskifte de eksisterende ventiler.

Reservér din billet på: ByensBoligforeninger.dk

Du inviteres med til Netværksdagen for Byens Boligforeninger
- Torsdag den 24. november kl. 8-15.
- Gratis adgang
- Fuld forplejning (morgenmad kl. 8.00-8.55 og frokost kl. 11.20-13.15)
- Kom og gå, som det passer dig
- Kun plads til 200 besøgende, så husk at booke billet
- Sted: Frihedens Idrætscenter, Hvidovrevej 446, 2650 Hvidovre

11/11 2022