Fremtidens energisystem virker allerede i praksis
Fremtidens parcelhus er ikke blot energieffektivt. Det er en aktiv del af energisystemet. Det stiller nye krav til installatørbranchen – men åbner samtidig et stort marked
Af Dan Bjerring
Solceller på taget, batteri i bryggerset, varmepumpe i haven og en minicomputer i eltavlen. I et almindeligt parcelhus i Ølstykke er fremtidens energisystem allerede blevet virkelighed
Det peger direkte på et voksende marked for el- og VVS-installatører, når den pensionerede civilingeniør, Flemming Silius Nielsen, har omdannet sit hjem til en grøn energicentral.
Solceller, batterilager, varmepumpe og intelligent styring arbejder tæt sammen, og resultatet er et hus, der selv optimerer sit energiforbrug op til 42 timer frem i tiden.
Stor besparelse
Sidste år sparede familien omkring 12.500 kroner på strøm, og med yderligere finjustering forventer Flemming Silius Nielsen, at besparelsen kan nå op på 15.000–16.000 kroner årligt.
Ifølge TEKNIQs klima- og energipolitiske konsulent, Asser Tønnesen, er netop denne type helhedsløsninger afgørende for fremtidens energisystem:
Han peger på, at boligen tidligere har været en passiv forbruger af strøm - man tændte, og så tænkte man ikke mere over det.
Aktiv medspiller
I dag skal boligen være en aktiv medspiller i el-systemet. Udviklingen afspejler en bredere ændring i energisektoren. Danmark bevæger sig fra få centrale kraftværker til et netværk af decentrale energikilder – og det ændrer boligens rolle fundamentalt.
I Flemming Silius Nielsens hus er transformationen sket trin for trin. Først kom solvarmen til det varme vand, derefter 6 kW solceller, og siden en varmepumpe, hybridinverter og et batteri på 20 kWh.
Kernen i systemet
Det hele fungerer via en styringsenhed i eltavlen, der løbende indsamler data om elpriser, nettariffer og husets forventede forbrug. Hvert kvarter beregner styringsenheden den mest optimale strategi for energiforbruget.
Effekten er markant. Egetforbruget af solstrøm er steget fra cirka 35 procent til op mod 90 procent, samtidig med at huset aktivt flytter sit forbrug væk fra de dyreste timer. Systemet fungerer desuden som nødstrømsanlæg ved strømafbrydelser.
Installatøren som overdirigent
Men teknologien stiller nye krav. Gevinsterne afhænger af, at alle komponenter arbejder sammen - solceller, batteri, varmepumpe, el-billader og styring.
Flemming Silius Nielsen sammenligner det med et symfoniorkester:
– Hvis hver sektion har sin egen dirigent, ender det i en kakofoni. Vi har brug for en overdirigent -styringsenheden, siger han.
I dag er styringen ofte opdelt mellem forskellige systemer, som ikke nødvendigvis spiller sammen. Det kan føre til ineffektiv drift, hvor eksempelvis batteriet aflades uhensigtsmæssigt.
Derfor peger både han og Asser Tønnesen på et behov på tættere samarbejde mellem el- og VVS-virksomheder.
Løsningerne skal tænkes, dimensioneres og testes som samlede systemer – ikke som enkeltstående installationer.
Inivestering på 280.000 kroner
Investeringen er ikke ubetydelig og ligger på omkring 140.000 kroner til varmepumpeanlægget og yderligere cirka 140.000 kroner til inverter, batteri og styring.
Alligevel vurderer Flemming Silius Nielsen, at regnestykket kan hænge sammen – især med finansiering over eksempelvis ti år. Derefter kan systemet dække en betydelig del af husstandens el-udgifter.
Han fremhæver især behovet for pakkeløsninger og fleksible finansieringsmodeller, hvis flere boligejere skal med på udviklingen.
Selvom udviklingen stadig er i sin tidlige fase, er retningen klar. Kombinationen af solceller, batterier, varmepumper, elbiler og intelligent styring forventes at vokse markant de kommende 10–15 år.
.
