Gråspurvene hygger sig med grøn energi
Meget energi spildes på grund af dårlig isolering, gamle vinduer eller utætte loftsrum i landets mange villaer
Af Dan Bjerring
De seneste år har mange skiftet det gamle olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe. Men selv om varmepumper er mere effektive end olie og gas, og regningen derfor er blevet lavere, så er den energi, der siver ud til gråspurvene, stadig rent spild – også selvom den er grøn.
Det undrer direktør Morten Frihagen i Dansk Håndværk, at der ikke er meget mere travlt med forbedringer rundt om i villakvarterer og i landdistrikter, hvor ejendommene er af ældre dato.
Mangler viden om problemet
Han mener, at det muligvis skyldes, at boligejere generelt tror, at deres huse er i langt bedre stand, end det faktisk er tilfældet:
- De er ikke klar over, hvor megen energi, der spildes på grund af dårlig isolering, gamle vinduer eller utætte loftsrum, forklarer Morten Frihagen.
Han opfordrer derfor politikerne til at gøre mere for at få boligejerne til at reducere det voldsomme energispild:
- Der mangler ganske enkelt viden om, hvor stort problemet er, og hvor meget der kan spares både økonomisk og i forhold til klimaet. Det bør en informationskampagne rette op på, lyder budskabet.
Spar mange penge på udbedring af små fejl
Han henviser til, at der ofte i medierne er historier om, hvordan indkøbsvaner kan påvirke klimaaftrykket.
Men han understreger samtidig, at folks boliger sandsynligvis betyder langt mere for CO2 udslippet, og at der tilmed kan være en økonomisk fordel ved at gøre noget ved problemet:
- Der kan ofte spares 10-30 procent på varmeregningen ved blot at udbedre nogle simple fejl. Og går man grundigere til værks, er beløbet større. Varmeregningen falder i takt med klimaforbedringen, og samtidig stiger værdien af huset med mere end 50.000 kroner for hvert hak, det rykker op på energiskalaen, siger Morten Frihagen.
Kæmpe potentiale
Mange peger på den reduktion, som et skift fra olie til el har givet, men den helt store gevinst, kommer først, hvis der kommer gang i energirenoveringen.
I huse, der er bygget før 1970, ligger et kæmpe potentiale for CO2 besparelser, men også bygninger helt op i 1990 kan med fordel gennemgå forbedringer:
- Byggesektoren er klar. Mange af landets håndværkere er uddannede energivejledere og kan derfor præcist pege på de ændringer, der er rentable og nødvendige for at reducere forbruget i forhold til hver enkelt bolig. Men så længe politikerne blot sidder på hænderne og venter, så går vi glip af et betydeligt skridt i retningen af at opfylde vores målsætning på klimaområdet, slutter Morten Frihagen.
