Højt prestigebyggeri går forrest med nye løsningerLighthouse, der får 400 boliger i varierende størrelser, forventes at stå færdigt i sommeren 2022. Visualisering: 3XN

Højt prestigebyggeri går forrest med nye løsninger

Det aarhusianske højhus Lighthouse på 142 meter, der er ved at blive bygget på Aarhus Havn, har krævet international byggeteknik og ekspertise på tværs af brancher

På trods af at ingeniørrådgiveren Rambøll har trukket på højhusspecialister fra hele verden, har Danmarks højeste boligbyggeri, Lighthouse, været et udfordrende projekt, hvor virksomheden også har trukket på eksperter fra branchen.

Hver eneste centimeter er nemlig udnyttet i en grad, der har krævet konstruktioner og løsninger, som ikke er set før i Danmark:

- Lighthouse er jo et højhus af internationalt format, der derfor har krævet en international tilgang og løsninger, som er sjældne i Danmark. Her har vi særligt trukket på eksperter fra vores High Rise-afdeling og gode sparringspartnere fra branchen, fortæller Stefan Højen Væggemose, projektansvarlig fra Rambøll, der vandt opgaven som ingeniørrådgiver på Lighthouse sammen med Per Aarsleff.

Tekniske løsninger giver mere plads
Med Lighthouse har der været store ambitioner fra bygherre om at frigive mest muligt areal til husets kommende beboere. Det kræver en særlig disciplin, når der bygges højhuse. Derfor valgte Per Aarsleff tidligt i processen Geberit som leverandør og sparringspartner for at få implementeret virksomhedens know-how og ekspertise inden for tekniske installationer i byggeriet.

Rent afløbsteknisk har den store udfordring været højden af bygningen. For når der bygges så meget op i højden, som det er tilfældet med Lighthouse, er det afgørende at spare plads mellem etagerne for at udnytte pladsen i lejlighederne bedst muligt.

Derfor valgte Aarsleff og Rambøll Geberits afløbssystem, SuperTube, som er unik på markedet:

- Med højden på Lighthouse var det helt naturligt at vælge netop det afløbssystem, da det lige præcis er konstrueret til høje byggerier som Lighthouse. Med SuperTube har vi nået de teknisk set mest optimale løsninger, der tager mindst mulig plads og som ovenikøbet er veldokumenterede. Det sidste er enormt betryggende, når man har med så specielle installationer under særlige forhold at gøre, som det er tilfældet med dette byggeri, uddyber Stefan Højen Væggemose.

Læs mere under billedet...
Med en placering i Aarhus Ø, den nye bydel på Aarhus Havn, får både beboere og besøgende til udsigtstagene en eminent udsigt. Visualisering: 3XN

Geberits SuperTube er et afløbssystem, der skaber en konstant luftsøjle i afløbsledningen. Det betyder, at der ikke er behov for ekstra udluftningsrør, hvilket resulterer i mere plads i de nybyggede lejligheder. For Geberit har det da også været et yderst spændende projekt at kunne bidrage til:

- At SuperTube kan bidrage til at optimere Lighthouse er fedt at se i praksis, da vi allerede nu kan se, hvordan systemet har frigivet plads til flere kvadratmeter i lejlighederne, fortæller produktchef Nils Overgård.

Om Lighthouse
Type: Private ejerboliger med offentlig adgang til udsigtsetage mv.
Bygherre: Lighthouse United
Arkitekt: 3XN
Totalentreprenør: Per Aarsleff
Installationsentreprenør: Wicotec Kirkebjerg
Forventes færdigt: Sommeren 2022

-los

23/8 2021