scroll
Nyt propbeslag gør det nemmere og hurtigere at montere toilettetPropbeslaget er konstrueret med modhager, der er med til at sikre, at sædet automatisk sidder korrekt fra start, og hverken kræver efterspænding eller justering for at passe på keramikken.

Nyt propbeslag gør det nemmere og hurtigere at montere toilettet

Med introduktionen af et propbeslag har Pressalit skabt en løsning, der nemt monteres fra toppen – uden behov for efterjustering. Det effektiviserer monteringsprocessen og bidrager til et bedre arbejdsmiljø for installatøren

Propbeslaget fungerer, som navnet antyder, ligesom en prop. Toppen af beslaget klikkes i toiletsædet og kan herefter nemt monteres på selve skålen.

Beslaget er konstrueret med modhager, der er med til at sikre, at sædet automatisk sidder korrekt fra start og hverken kræver efterspænding eller justering for at passe på keramikken.

Propbeslaget kommer for alvor til sin ret, når mange toiletter og toiletsæder skal monteres i forbindelse med større renoverings- og byggeprojekter, fortæller produkt- og innovationschef hos Pressalit, Andreas Kjær Thomsen:

- Med propbeslaget har vi mulighed for at tilbyde løsninger til en ny del af markedet og populære keramikker, som vi tidligere ikke har kunnet understøtte. Når installatøren skal montere en stor mængde toiletter i f.eks. lejlighedsbygninger eller institutioner, effektiviserer propbeslaget processen markant. Det tager jo ikke mere end et par sekunder at montere beslaget og dermed toiletsædet korrekt, siger han og uddyber:

- Det er en plug and play-løsning, der skal øge effektiviteten ved installation og renovering af bygningernes toiletter. Det kan i sidste ende komme både installatørerne og den private bygherre til gode, da installatøren kan nå flere opgaver på en dag.

Propbeslaget indebærer ikke kun et tidsbesparende aspekt for installatøren, det letter også det fysiske arbejde. 

- I og med at propbeslaget udelukkende skal monteres oppefra, betyder det også, at installatøren slipper for at skulle helt ned under kummen for at montere og efterspænde. Det gør processen mindre fysisk belastende, da installatøren således undgår at tvinge kroppen i uhensigtsmæssige yderstillinger, siger Andreas Kjær Thomsen.

-dc

9/11 2023