
Nyt rørsystem i rustfrit stål
Viega lancerer et nyt rørsystem til presforbindelser i lukkede varme- og køleanlæg - anvendelsen til varme- og kølesystemer er nem at genkende.
Rørene har to brune linjer, og fittings er både markeret med brune prikker og symbolet ‘Ikke egnet til drikke- og brugsvandsinstallationer’.
Dette sikrer, at systemet ikke forveksles med Viegas brugsvandssystemer på byggepladsen og forhindrer, at de forskellige rørsystemer blandes sammen, forklarer virksomheden.
God korrosionsmodstand
Temponox er ifølge Viega en ideel løsning til varme- og kølesystemer i krævende miljøer.
Rørene og fittings i rustfrit stål ser ikke bare godt ud, men giver også en stærk modstandsdygtighed over for korrosion.
I modsætning til ulegerede stålrør kræver Temponox ikke ekstra beskyttelse mod udvendig korrosion, hvilket gør installationen lettere og mere holdbar. Sortimentet inkluderer presfittings i rustfrit krom-nikkel-stål og fås i størrelser fra 15 til 108 mm.
Komplet system
Systemet leveres som en komplet pakke via specialforhandlere og dækker alle nødvendige komponenter til varme- og køleinstallationer. Sortimentet inkluderer blandt andet bøjninger, T-stykker, koblinger, skruefittings og flanger.
Fittings leveres med EPDM-tætningsringe fra fabrikken, som let kan udskiftes med FKM-ringe ved behov. Fittings monteres nemt med Viegas velkendte systempresværktøjer, hvilket betyder, at installatører kan bruge deres eksisterende værktøj til det nye rørsystem.
Stand nr. 3727, hal C.
-kis