TEKNIQ-virksomheder stopper rygning i arbejdstiden

TEKNIQ-virksomheder stopper rygning i arbejdstiden

En medlemsundersøgelse viser, at en tredjedel af TEKNIQs medlemsvirksomheder har indført rygeforbud

Af Dan Bjerring

Der er næppe tvivl om, at en større del af håndværkerne end befolkningen som helhed er rygere, Men i TEKNIQ har en del af medlemsvirksomhederne taget tyren ved hornene og indført rygeforbud i arbejdstiden.

Og det kan gøre en stor forskel for medarbejdernes sundhed. 32 procent af medlemsvirksomhederne, at de har indført rygeforbud ud over de regler, som det kræves af rygeloven.

Meget markant
Det kan være et komplet forbud mod rygning i arbejdstiden eller en røgfri matrikel, og de tal imponerer Katrine Nordbo Jakobsen, som er chefkonsulent i TEKNIQ.

- Det er meget markant, at en tredjedel af vores medlemmer har indført en røgfri arbejdsdag. Det tyder på ledere, der tør at prioritere medarbejdernes sundhed, også når metoderne kan være upopulære, siger hun.

Noget tyder dog på, at tallene ikke kommer til at stige foreløbigt. Kun tre procent af dem, der har svaret nej til at indføre et rygeforbud, forventer at gøre det næste år.

Men hvis man står over for at indføre rygeforbud, eller har brug for gode råd i processen, kan man kontakte Kræftens Bekæmpelse. De tilbyder hjælp til at komme i gang med at indføre røgfri arbejdstid.

Fordele ved røgfri arbejdstid
o Mindsker risikoen for, at medarbejdere begynder at bruge tobaks- og nikotinprodukter på arbejdspladsen

o Støtter medarbejdere, som ønsker at stoppe

o Skaber lige pausevilkår og et styrket fællesskab på arbejdspladsen

o Styrker virksomhedens image over for kunder og omverdenen

o Giver medarbejdere færre sygedage

o Gavner virksomhedens økonomi og giver medarbejderne mere tid til at arbejde


25/11 2024