Udfasningen af VE-godkendelsen ændrer spillereglerneArkivfoto

Udfasningen af VE-godkendelsen ændrer spillereglerne

I 2025 blev det et farvel til VE-godkendelsesordningen, den statslige ordning for installatører af små VE-teknologier såsom varmepumper, solceller, solvarme og biomassefyr

Af Dan Bjerring

Mange VE-godkendte virksomheder er følge TEKNIQ begyndt at spekulere i, om de skal holde fast i VE-godkendelse, selvom kunder måske ikke i samme grad efterlyser det. Eller giver det slet ikke mening.

Hos VE-installatørsektionen i TEKNIQ vurderes det, at udfasningen kommer til at ændre rammerne for branchen, men ikke kommer til at ændre behovet for professionelle og veldrevne virksomheder.

Slanker administration

TEKNIQ har været i kontakt med samtlige virksomheder under godkendelsesordningen frem til dens ophør.

Der er det indtil videre kun 15 procent, der har valgt at fortsætte. Årsagen til, at så mange har stoppet, er formentlig en kombination af ønsker om at slanke deres administration og at nedbringe omkostningerne til KLS eller ISO.

Ifølge Peter Baagø, direktør for TEKNIQ Kvalitet, har mange valgt at opsige ordningen, fordi den ikke længere giver adgang til tilskudsmidler:

- Hovedparten er generelt ærgerlige over alle de kræfter og den økonomi, de brugte, på at blive godkendt i sin tid, siger han.

Listen fastlåst til 2028

Der er dog fortsat nogle virksomheder, der ønskler at fastholde ordningen som et konkurrenceparameter:

- De er stolte af at kunne fremvise et certifikat, der dokumenterer, at de fortsat opretholder et ekstra kompetenceniveau, når det gælder installation af VE-anlæg, forklarer Peter Baagø.

Ifølge Energistyrelsen fastholdes listen over VE-godkendte virksomheder frem til 1. januar 2028.

Listen er fastlåst, og dermed er det ikke er muligt at tilføje nye virksomheder, mens det er uklart hvad det betyder for de virksomheder, der ikke længere lever op til kriterierne for VE-godkendelse.


13/1 2026