Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Nu kan du bliver leder i bæredygtighed

Siden Green Building Council Denmark introducerede uddannelsen i bæredygtighedsledelse tidligere i år, er interessen vokset støt. Se her om den tre dage lange uddannelse er noget for dig

Del artiklen på

Siden Green Building Council Denmark introducerede uddannelsen i bæredygtighedsledelse tidligere i år, er interessen vokset støt. Organisationer som Novo Nordisk, Nykredit, Roskilde Kommune og NCC har allerede tilmeldt medarbejdere til næste hold i november, men der er endnu pladser tilbage.

Fra vision til drift og genanvendelse
Uddannelsen som bæredygtighedsleder ruster dig til at varetage bæredygtighedsledelsen i byggeprojekter fra vision til plan og fra program til drift og genanvendelse. For hvis bæredygtighed skal have størst værdi, er det afgørende for byggeprocessen, at det tænkes ind fra starten af et byggeprojekt, og at ambitionerne fastholdes gennem hele projektet.

Bæredygtighedslederen bliver dermed den person, som styrer de bæredygtige tiltag gennem hele byggeriet ved at engagere bygherren, fagspecialister, leverandører og det øvrige rådgiverteam på rette tidspunkt i processen. Under uddannelsen får du derfor værktøjer til at styre processen og kommunikere værdien af de bæredygtige tiltag.

Hvem kan deltage?
Uddannelsen bygger på et tillæg til ydelsesbeskrivelserne fra FRI og Danske Arkitektvirksomheder om bæredygtighed, og modsat andre af Green Building Council Denmarks uddannelser og kurser, er DGNB ikke omdrejningspunktet i undervisningen. Derfor er der ingen krav om indsigt i DGNB-certificering. De typiske deltagere på uddannelsen er projekteringsledere, projektledere, bygherrerådgivere, byggeledere samt sagsarkitekter og sagsingeniører.

Fakta: Hvad siger deltagerne?
Sabina Holstein, Bygherrerådgiver hos Roskilde Kommune:

- Uddannelsen som bæredygtighedsleder gav mig som kommunal bygherrerådgiver et styrket overblik over processen i gennemførelse af bæredygtighedsmålsætninger i byggeriet, samt et fokus på de kritiske faser, for dermed at kunne mobilisere de relevante aktører på det rette tidspunkt. Herudover fik jeg gode eksempler fra indlægsholderne, til hvordan vi sikrer et solidt aftalegrundlag som kan fastholde værdien. Vi fik konkrete redskaber til planlægning, håndtering og kommunikation. Sparring og perspektivering under kurset, og et nyt netværk efterfølgende, var rigtig værdifuldt.

Lise Dannesboe, Bæredygtighedsspecialist hos COWI:

- Rygsækken blev fyldt op! Uddannelsen har givet mig et rigtig godt overblik over, hvad der forventes af en Bæredygtighedsleder i byggebranchen. Kombinationen af fagligt kompetente indlæg, vidensdeling, robuste værktøjer, gode faglige og erfaringsmæssige diskussioner gjorde, at jeg kom hjem til COWI med rygsækken fyldt til bristepunktet samt en lyst til at presse endnu mere på for at få bæredygtighed frem i bussen og blive en integreret og ambitiøs del af vores projekter.”

Tore Klitgaard, Specialkonsulent fra CBS:

- Bæredygtig ledelse er en måde at sikre kvalitet og sammenhæng på tværs af fagområder i hele processen. Den traditionelle skyttegravskrig fortrænges, idet bæredygtighedsledelse beror på en helhedsorienteret metode, der er struktureret ift. byggeriets faser samt ydelsesbeskrivelsen. Uddannelsen i bæredygtighedsledelse har således hjulpet mig i mine bestræbelser på at gøre det byggede miljø mere bæredygtigt ved at øge fokus på processen og min rolle i denne.”

Praktisk om uddannelsen
Uddannelsen tager tre dage og afsluttes med en online eksamen.

Læs mere mere om uddannelsen og tilmelding her

Læs mere om Byggeri

24/9 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder