Aktuelle nyheder - Kloak & afvanding

Aarsleff dykker ned under Aarhus Havn og fornyer brønde og kloakledningerI første fase har Aarsleff i alt strømpeforet 2,5 km hovedledning samt 23 brønde på Sydhavnen, hvor der bl.a. ligger store industrivirksomheder, der leder spildevand ud i kloakkerne.

Aarsleff dykker ned under Aarhus Havn og fornyer brønde og kloakledninger

På en af Danmarks største erhvervs- og trafikhavne, Aarhus Havn fornyer man både ledninger og brønde med strømpeforingsteknologi. Dermed undgår de opgravning og store gener for erhvervslivet på havnen

Del artiklen på

I Aarhus Havn, har man investeret i fornyelsesplaner over ledningsnettet samt renovering af både ledninger og brønde med strømpeforingsteknologi. På den måde undgår Aarhus Havn opgravning og derved store gener for erhvervslivet og industrien på havnen. Det er Entreprenøren Per Aarsleff A/S, der er sat i spidsen for projektet, hvor strømperne hærdes med UV-lys.

- Vi har nu taget konsekvensen af, at vores kloakker er ved at være godt nedslidte i den ældre del af havnen. Vi har tidligere været ramt af et decideret brud på kloakkerne, hvor det har været nødvendigt at grave op og lægge nyt. Det er ekstrem dyrt og så giver det store gener for vores kunder her på havnen, så det undgår vi nu fremadrettet, siger Allan Pedersen, anlægsingeniør på Aarhus Havn med ansvar for veje, belægninger og kloakledninger.

Generer mindst muligt
For Aarhus havn handler det om optimal drift på havnen for alle virksomheder og kunder, så derfor er det essentielt, at ledninger eller brønde ikke pludselig kollapser, så det bliver nødvendigt at lukke f.eks. en kaj eller adgangsveje til dele af havnen.

- Investeringen i fornyelsesplaner sparer os for rigtig mange penge, både fordi vi undgår dyre driftsstop, men også fordi vi undgår, at kloaknettet bliver i så dårlig stand, at det ikke længere er muligt at renovere med strømpeforinger og vi derfor er nødsaget til at grave op og lægge helt nyt. Samtidig er det en investering i et sundt miljø på havnen, siger Allan Pedersen.

Det er entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S, der har specialiseret sig i tilstandsvurderinger samt strømpeforing af ledningsnet og tilhørende brønde, der udarbejder fornyelsesplaner og udfører strømpeforinger på Aarhus Havn.

Svovlbrinte tæring af ledninger og brønde
I første fase har Aarsleff i alt strømpeforet 2,5 km hovedledning samt 23 brønde på Sydhavnen, hvor der bl.a. ligger store industrivirksomheder, der leder spildevand ud i kloakkerne. Det har medført en del, så de gamle ler- og betonrør er blevet porøse.

- I Sydhavnen har vi fokuseret på at strømpefore den del af ledningsnettet, der har de mest voldsomme skader, og så har vi samtidig strømpeforet de tilhørende brønde. De strømpeforede ledninger er resistente over for svovlbrinte tæring, men det betyder så, at hvis vi ikke også forer brøndene, så vil de i stedet blive angrebet, forklarer Rasmus Tranum Feldborg, projektleder hos Aarsleff.

En strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte kloakrør og derved sparer tid og omkostninger i forhold til opgravning af asfalterede eller flisebelagte områder. En Aarsleff Strømpeforing er testet hos Teknologisk Institut og har alt efter belastningen en forventet levetid på op til 100 år.

Hærdes med UV-lys
På samme måde som de vandrette kloakledninger, så er det i dag også muligt at udføre opgravningsfri fornyelse af brønde. En effektiv og økonomisk fordelagtig metode, der også giver minimale gener for erhvervslivet og trafikken, som eksempelvis på Aarhus Havn.

- På baggrund af nøjagtige opmålinger, skræddersyer vi strømper, der installeres og hærdes med UV-lys. Strømperne er opbygget med flere fleksible lag og med en speciel tilpasset harpiks, kan vi udføre en hurtig og sikker installation, der passer nøjagtig til den eksisterende brønd. Også her er der en levetid på op til 100 år, siger Rasmus Tranum Feldborg.

Brøndbundene udføres i fiberbeton eller håndlamineret med glasfiber – ved tilløb i brøndvæggen monteres nedføringsskåle med indvendige nedføringer.

-jhn

Læs mere om Kloak & afvanding

22/8 2019
Biologisk minirensningsanlægBiologisk sandfilterBrønddækslerDet beplantede filterDrænFaldstamme, renoveringHåndtering af regnvandHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakrenoveringKloakrørKrympemufferMåle/test udstyrMaterielopbevaringNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPilefordampningsanlægPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRottebekæmpelseRottefælderStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilTV-inspektionUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder