Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Nu trækker Det Åndbare Hus vejretHåndværkerne på huset har haft mange udfordringer, indvielsen var ingen undtagelse da de sang for under fællessangen.

Nu trækker Det Åndbare Hus vejret

Efter 18 måneders byggeri blev Det Åndbare Hus i går indviet med fest og fællessang. Et hus, der kan komme til at sætte helt nye standarder for sundt indeklima, energieffektivitet og bæredygtigt byggeri.

Del artiklen på
Der er blev bygget til det sidste, og endnu manglede de sidste detaljer. Men det ødelagde ikke stemningen da Egen Vinding & Datter i Ringsted i går slog dørene op til Det Åndbare Hus, der er støttet af Miljøstyrelsen, Realdania og Den A.P. Møllerske Støttefond. Og et hus, der efter en grundig testperiode på to år skal dokumentere, at man godt kan bygge sig til et sundt indklima, der både er energieffektivt og bæredygtigt.


Godt 100 mennesker var mødt frem til indvielsen, der bød på både fællessang og taler. Blandt andet fra direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen der med fakta understregede vigtigheden af et byggeri som Det Åndbare Hus. Da vi 90 procent af tiden opholder os i bygninger, bruger 40 procent af al energi til opvarmning og at byggebranchen står for 30 procent af alt affald.
      
- I tager fat på det hele.  Et sundt indeklima, energieffektivitet og genanvendelige materialer. Dermod udfordrer i det traditionelle byggeri, og det har vi brug for. Jeg er imponeret over den iderigdom og det engagement i har lagt i projektet. I bruger gamle klassiske materialer i en ny form og i er ildsjælene, der går foran. Desuden er det for jer meget vigtigt, at det her ikke kun handler om at vise, hvad man kan, men at dokumentere det vi kan, sagde han med henvisning til den omfattende dokumentationsperiode.
 
- Vi glæder os til at følge det og se hvad målingerne siger. Jeg er helt sikker på I er med til at sætte en ny dagsorden også i fremtiden.


- I bruger gamle klassiske materialer i en ny form og i er ildsjælene, der udfordrer byggeriet, men ikke kun for at vise, hvad man kan, men for at dokumentere det I kan, sagde Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

Stolt borgmester
Også Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten tog ordet. Han kaldte Egen Vinding og Datter for 'ikke bare lokale'

- Men også nationale pionerer inden for bæredygtigt byggeri, som vi er en lille smule stolte af i Ringsted Kommune, hvorefter han ogsdå fremhævede, at Egen Vinding & Datter for sin sociale ansvarlighed er indstillet til CSR People Prize 2015.

Det skal være byggeri for alle
Lisbet Poll Hansen, fra Miljøstyrelsen tog også ordet og pegede blandt andet på, at produktionen af beton i verden står for 5 – 8 % af den globale CO2 udledning. I Det Åndbare Hus er forbruget af beton minimalt.

- Miljøstyrelsens miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram har støttet projektet fordi det forener det at have fokus på miljø og at demonstrere nogle teknologier som kan blive det vi bygger med i fremtiden. Det er spændende at det er noget som ikke kun de store virksomheder kan arbejde med, men at de små og mellemstore virksomheder kan være med og at det er til en pris der kan betales.


Adm. direktør Lars Jørgensen håber byggeriet vil vil vise, at man kan skabe et rigtig godt indeklima og samtidig sikre en minimal miljøbelastning.


Mens Lene Wiell Nordberg, projektleder i Realdania i sin tale lagde vægt på, at der har været meget formidling undervejs bl.a. i nyhedsbreve og på hjemmesiden.

-  Vi håber det giver en masse læring og at håber det vil være med til at ændre den gængse byggepraksis.

-jhn

Se fotos af huset og læs mere om Egen Vinding & Datter, der fik en god ide og gjorde den til virkelighed...http://bygtek.dk/artikel/byggeri/huse-skal-ikke-have-jernlunger



Læs mere om Byggeri

18/9 2015
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder