Isover
isover
scroll
Odense Letbane er kommet til byen

Odense Letbane er kommet til byen

Onsdag d. 1. juli begynder Odense Letbane P/S for første gang på arbejdet ude i byens gader

Efter flere års planlægning og forberedelser er Odense Letbane P/S nu klar til at begynde det fysiske arbejde med at anlægge en letbane i Odense. Første store opgave er at ombygge og forstærke Albanibroen, så den kan bære vognene, når letbanen åbner i 2020.

Derfor skal asfalten på broen fræses af. Det vil borgmester Anker Boye hjælpe med ved en reception, som pressen også er velkommen til at deltage i.

- Det er en kæmpe milepæl – ikke bare for Odense Letbane P/S, men for hele Odense. Derfor er det en ære for mig at få lov at gøre det første arbejde i forbindelse med byens kommende letbane, siger borgmester Anker Boye.

- Forude venter fem år, hvor byen vil undergå en forvandling. Først vil byggearbejdspladserne præge gadebilledet, men efterhånden vil nye pladser, byrum og stationer skyde op. Siden vil sporene blive lagt i en grøn linje gennem byen, og til sidst bliver letbanen sat på skinnerne til glæde for alle i Odense. Der er derfor god grund til at fejre, at arbejdet nu går i gang for alvor, tilføjer han.

Albanibroen er det første med anlægsselskabet Odense Letbane P/S som bygherre. De såkaldte ledningsflytninger for at bane vej for letbanen begyndte på de første strækninger i maj. Men det er forsyningsselskaberne selv, der er blevet pålagt at flytte deres rør og kabler i jorden, så der senere kan blive plads til at anlægge letbanen.

-kj

29/6 2015